Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
var et naturligt Menneske, men en Aand, Lappertie havde tryllet ind i
et dodt Legeme, og at de saa havde faaet Fyrsten for de onde Aander
til at trhlle dette ind i hans Moders Liv og blive fodt af hende-)
Lignetide Kunster fortaltes af de »christne« Nordboer om Lappertte. Om
Lapperne i Satakunda fortaltes det, at de fore om i Hvirvelvitide og dreve
Fugle sammen, som de forte op til det brodlose Lapmarken, fremdeles at
de kunde bevæge sig hurtigere, ja flhve ligesaa hastig fra et Sted til et
andet som den menneskelige Tanke. Paa andre Steder fortaltes det, at
de havde Troldlnuder, ved hvis Oplesttiitg de kunde skaffe sig saa stcerl
Vind, som de vilde; losie de den forste, sik Skibet Medbor, den anden
bragte stærkere Blæst, den tredie forvoldte Skibbrud og Mandefald.
Ogsaa troede man, at de kunde bringe Skibe paa Havet til at staa stille
og til ikke at kunne røre sig og iat de havde nogle runde Stene, som
man i Sverig kaldte tyke· Deri var as eu Valdnods Storrelse, af fint
gnlagtigt Uld og meget let. Man troede, at den var levende og af sig
bevægede sig, hvorhen dens Eiermand vilde have den. Man kunde kjøbe
saadanne Threr og derved sende sine Fjender Slanger, Tudser, Mns og
andre Plageaander paa Halsett· En Thre foer afsted med Vindens Hur-
tighed og ratnte Alt, hvad der mødte den, hvorfor dett ofte forfeilede sit
Maal. Ganflneti drcebte, hvem den traf, Thren voldte kun Plage. Otti
Ganflnerne have vi oveusor talt-S) Det var isaer Fjeldlapperne, matt
ansaa for dygtige i Trolddom, deres ensomme og ubekjendte Levevis gav
maaske tildels Anledning dertil. Solapperne brugte at scette dem as deres
Børn, som de vilde have til at blive dygtige Troldmaend, i Lære hos
Fjeldlapperne, ligesom vi hos vore hedenske Forseedre se Dssur Tote paa
Halogaland sætte sin Datter Gunild (Erik Blodoxes Hustru) i Trold-
domslcere hos Lappelongeti Mottul og derefter hos to andre Lapper.0)
At der af alt dette Afguderi og Trolddoiti fulgte, at der herskede
megen Overtro hos Lappertte, vil Ingen kunne finde besynderligt. De
havde eu fast Tro paa deres Djævles personlige og ntaterielle Tilværelse,
fortalte om, hvorledes Djævlette uforutodenlig aabenbarede sig for Folk
i Skoven og toge dem isin Tjeneste osv. Dagvcelgeir og meget af
deit Overtro, som endnu den Dag idag som en Nest af Hedenskabet
findes blandt os, herskede i hoi Grad blandt Lapperiie. Deres Naboer
vare heller ikke synderlig bedre i saa Henseende, skjøndt de kaldtes for
l) Olaf d. Hell.Saga 2, 39. 77. Olaf Trvgv. Saga1,8. Olas Trvgv.
S. as Odd. 4l. Saxo 1, 289. Suorro 10 (l(3). 48 (89). 52 (98), 129
(244), 320 (488).· Suhul Om Qditt 102. Suhtn de uord. Folk 109.
Batusdoela Saga cPeterseti ·dist.Fortaet1. om Jsl. Kbhvti· 1844. 4de Bd.)
c. 12.
2) Clanse11128. Hogstrem 522 f. sat-ellet- 144 sf. Suom11848, 59 f.
I) Elausen 127. Olaf Trhgvesctis Saga l, 8. Snorro 52 ce. 92).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
