Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Amter) var bleveii asstaaet til Sverig ved Freden i Roeskilde 1658, og
han ikke vilde svwrge den svenske Konge Troskab, blev hatt jaget ud af
Byen og begav sig nu til Nordlandene, der ikke vare afstaaede til Sverig,
og over hvilke han nu efter Anfogning beskikkedes til Superintendent.
Han tog Ophold i Tronees i Nordlandene, til hvilket Sognekald han
havde Patronatsret, og da det netop var ledigt, betjente havt det som
Sognepraest, indtil Throndhjem ved Freden i Kjøbenhavn 1690 gaves tilbage
til Norge. Imidlertid tog han sig med største Iver af at undervise Lapperne
i Christendommen. Han drog selv om iblandt dem og prædikede for
dem, og efterlod blandt dem som Katecheter nogle Disciple af de øverste
Klasser i Latinskolen i Throndhjeni, hvilke vare fulgte med ham. Men
de havde ligesom han at kcenipe med stor Nød og Modstand, og de be-
fandtes omsider alle at være omkomne, rimeligviis dræbte af Lapperne,
som frygtede for ved dem at ville komme til at lide Afbrcrl i deres
» gamle Frihed og Levnet. Men Bistop Bredal blev ikke træt, han søgte
paa alle optankelige Maader at bevæge Lapperiie til at besøge de norske
Markeder, for der at saa Gnds Ord at høre. Destovaerre lod haii sig
as de statskirkelige Tvangsanskuelser forlede til at faa· den verdslige
Øvrighed til at paalcegge dem Straf, til de havde ladet sig undervise
og gaaet til Alters. Ett rigtigere og christeligere Frenigangsniaade, han
anvendte, var derimod den, at han overtalte nogle af Lapperne til at
overlade ham deres Børn. Forældrene og Slægtninge11e besøgte da
Børnene as og til, og Biskoppen bevægede dem da til at gaa iKirle og
lagde dem paany den Herre Christus paa Hjerte. De Berli, som vare
underviste, sendte han tilbage til deres Hjemstavne, hvor adskillige as dem
udrettede meget Godt, dog var dette ikke Tilfældet med dem Alle, thi
en af dem, der gik i Latinskolen og naaede den tredie eller fjerde Lectie,
blev efter sin Hjemkomst den værsie Noid. Paa denne Maade virkede
Bistoppeit ikke lidet til sand Christendoms Freinme blandt Lapper11e, og
endnu 50 Aar efter vidner Shvstjernen — de syv Præster paa Vedoegnen
— i deres »Betaenkning om Finners og Lappers Omvendelfe« til Mis-
sionseollegiet, (1715), at der endnu dengang, skjøndt Værket siden blev
forsømt, var Frugter deraf at se.!)
Efter Bistop Bredals Dod stod imidlertid Missionsvcerket stille.
Aldeles udeit Virkning var hans gode Exempel imidlertid ikke, i det
Mindste bemærkede man saameget, at fra hans Tid as var der flere
Præster i Stiftet, som med mere Iver end hidtil toge sig af Lapperite.
Men det var kuii saare lidet, som udrettedes. Lapperne· kon1 sjelden
ned sra Fjeldetie, og naar de kom, bleve de ikke længe paa et Sted ad
Gangen. Præsterne selv vare ikke vante til at drage til Fjelde, og des-
l) L. Daa 108 ff. Diin Bibl. 6, 619 f. Hammond 8 fi. Rudelbacb 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
