Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
40
langt bedre Grmid end hos de Norske; hvad er Aarsagesi dertil Andet, ]
end at man med Flid har antaget sig deres Salighedttsag· l) 3
JVisitatsberetningen næste Aar siger han: »Dog bør ikke efterlades
derhos at erindre, det man bør paalaegge dem, som antages til Missioneno
Tjeneste 1) Med Flid at lægge sig efter det lapske Sprog, paa det de
desbedre kunne omgaaes med Lapperne; 2) At holde Lappeskolelcererne
til Agtsomhed, og naar de mærke et Lappebarit at være bekoemt dertil,
da at proponere dem og særdeles at antage sig deres Undervicning« at
de engang som dnlige Skolelærere kunne anvendes iMissiosteiio Tjeneste,
3) At Skolelærer-tre dependere anissionceren og reise derhen, hvor hail
finder det sornodeiit til Guds Kundskabs Udbredelse.«
»Lapperneo Kundskab overhoved angaaende, saa er den paa sine
Steder overmaade slet som iSkjoerstad, Lodingen, Karlsø, Overhaldeit
osv. Paa andre Steder især iOstsinmarken er den temmelig og hist og
her ret god, saa at Lapperne ofte beskjæmme Normaendenes Børn.« ’·’)
1750 siger Biskop Nannestad om Osilappertie d. e. de i Bejersenc,
Saltdalens, Foldens, Thofjordenc, Ofotcns, Asiafjordens Fjelde boende
Lapper, at ingen Præst bekymrer sig mere om dem end en Flue. 3 Aar
efter fortæller ban, at Rector Schoning, den bekjendte Historiker, havde
gjort mange Ophævelser-, fordi han har sat en lapsk Dreng ind iThrond-
hjem Skole, og har taget en med sig beslægtet Dreng ud af Skolen,
,,fordi hati var for god til at gaa i Skole med den lapske Dreng-«
Samme Aar beretter hatt om Vardoc »Menigheden er ikkun ringe,
den viste sig hel andægtig ved Salighedsloerdommens Behandling, deres
Ungdom er ikke ilde nndervist, men derimod Garnisonen og Slaverne,
som udgjorde den største Del af dem, som bleve overhorte, vare saa
bedrovelig vankundige, at Nogle vidste ikke, hvetii der havde skabt dem-
Og det kan ikke være andet, da Konnnandanten tillader ikke, at de maa
komme til Katechisation.’« Ont Kjelvig siger han: »Menigheden er
gndelig og ordenlig, men forarges af Misdcedere, som opsendes fra
Kjobenhavtt· Bedre er det, at Landet er øde, end det er urene Aanders
Bolig.« Om Maaso: »Menigheden er fortrcedelig og noillig til alt Godt
og bliver daglig værre as de Syndere, som opforec fra Kjøbenhavns
Bornehiio.« Mett alle Bistoppeits Formaninger til at ophøre dermed
hjalp ikke. 1751 befalede-B at cudel af de til evigt Facngsel Domte skulde
fra Danmark sendeo op til Finmarken for at befolke Landet, og blev
dette Rescript end 1752 modificeret, at ikke formange slige Folk skulde
blive afsendte til Fimnarken, saa svækkedes denne Bestemmelse ved 2
senere af 1760, hvor Stiftsbcfalingssncendene i Throndhjem og Bergeit
sik Befalitig til aarlig at sende en eller to kvindelige Tugthntzfanger op til
-)" Chkcposcn 1849, 403. 2) do.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
