Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Befolkningen af Lebesbt) og Vadso Pastoisam udgjorde omtrent 5000
Mennesker; det aldeles Uforfvarlige i kun at have to Prasm — og nu
endogsaa kun en — til saa talrig og vidtspredt en Folkemeengde, vil
Enhver let kunne indse.
De første halvtredie Aar tilbragte Stockfleth med at reise om i sin
Menigl)ed· Det blev hatrr klart, dels at skulde Nogen udrette Noget
blandt Lapperiie, da skulde han ikke virke setti Præst i et bestemt Sogii,
men reise omkring til dem og med dem, dels at Lapperite ikke forstode
Morsk, og derfor maatte have deres Undervisning Paa Lapsk, endelig at
skulde han saaledes drage omkring, kunde han ikke være Præst i Vadso
tillige, der havde mindst 3500 Indvaanere, der da vilde blive forsomte,
men at det eneste Pastorat, hvis Præst kunde drage om uden at forfomme
alt andet, var Lebesbv. Men Vadse indbragte 1500 Rdlr., Lebesbts lun
400 Ndlr., og Stockfletls havde ingen Formue. Dog hati betænkte sig
ikke Paa at gjore dette Offer for Herrens Skyld, og hans Koiie var as
samme Sind som han, saa sogte hcm da i Slutningen af 1828 Lebesby
og fik det et halvt Aars Tid derefte1·.!) Det norske B. S. sorgede
imidlertid for, at han ei kom til at lide Mangel, det tilstod hasii 400
Rdlr. aarlig, hvilke ham oppebar i sk- Aar.2)
Stocksleth havde allerede begyndt med Iver at lægge sig efter
Sproget og foretog af den Grund end flere Reiser, hvortil Vistoppeti
gav ham uindskrænket Tilladelse, dels i Pastoraterne» dels til Havofuitd«
dels til Utsjok· I Havosictid modte han i Sotnmeren 1827 den ved
Seminariet i Throndemes ausatte Lapskolelaerer, der paa det norske V.
S. Bekostning blev hos haiii i et halvt Aar. Desuden lod hait iAarene
1825——27 hente til sig Kirkesangere, Skolelæret·e og Kirketolke fra for-
skjellige Egtie af Finmarken, men det blev haiti med hver Dag mere og
mere klart, at disse ikke forstode Norsk nok og havde grammatikalsk Dati-
nelse nok til at hjælpe ham.3) De Hjælpenii’oler» han havde til at leere
Sproget, vare heller ikke tilstrækkelige Det lapske Sprog, som er af en
andett Sprogstamme end det norske, har naturligvis mange Eiendomme-
ligheder, hvilke det ikle altid var lykkedes de tidligere Sprogforskere at
trænge ind i, hvorved feilagtige Begreber bleve bibragtc Trapperne Støvk-
fleth fortæller saaledes, at han forst, da han havde vaer-et halvlredie Aar
i Finmarken, begyndte at ane, at den Oversættelse, han havde brugt af
« Ordene: »Herreuvære med Eder," var urigtig. Det Ord, hvormed »tned«
var oversat, betod nemlig: 1) bagefter, 2) overemästemmende med, 3) i
tvungent Følge med, og Belsignelsesonsket kom da til at lyde: Herrett
v«eere bag dig, eller Herreit være tvungent med dig. Lappeme have der-
imod et andet Ord, der betvder· i frivilligt Følge med dig, som de bruge,
l) Stockfleth35f.39f. «)StockflethBidi-agl,392. ")Stockfletb23.32.39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
