Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nære saa store Tanker om sig selv og fare saaledes frem besvaredes i
Almindelighed med de Bibelsprog, der under saadanne Omstændigheder
pleie at anvendes, som: »Hvad Samfund er der mellem Kristns og
Belial? Den Gjenfedte kan ikke synde, fordi han er født af Gud; den
Troettde har Aanden, som randfager alle Ting, ogsaa Guds Dybhederz
Kristuv er ikke kommen for at sende Fred, men Sværd; de Hellige skulle
domme Verden,» og flere. Det tog dog endnu nogen Tid, inden Hov-
dingerne sik saadan Magt, at der indtraadte nogen alvorlig Forstyrrelse
af den offenlige Orden. Dette begyndte først at ske henimod Vaaren
1851, da de havde samlet saa mange om sig, at de kunde optræde, sorii
de lystede; men da blev ogsaa Forvirringen usigelig. Guds Ord var
nu geraadet i den yderste Foragt. Den, der vovede at gjore Indven-
dinger mod deres Lære og Fremfærd tagne af Skriften, fik nu blot det
Svar, at han skulde fare til Helvede og Bibelen efter ham. Ikke desto
mindre brugte flere af Lederiie at lcese Skriften i Smug for deraf at
forsyne sig med Beviser for deres Paastande, hvorved de gik frem paa
den Maade, at de rev flere eller seerre Ord nd af deres rette Sammen-
hæng og forklarede dem efter deres eget Godtykke· Var Fordreielseii saa
gal, at den selv faldt de Enfoldigste iOinene, og de vel ogsaa selv
følte sig hemmeligt slagne i Samvittighen, saa indlede de sig undertiden
for saa vidt paa en Forklaring, som de sagde, at det naturlige Menneste ikke
kan fatte de Ting, der høre Guds Aaiid til, de maa bedømmes aandelige11.
Da nu de vare aandelige, saa bedonite de alle Ting, men selv bedomtetz
de af Ingen. Paa denne Maade blev der ligesaa mange Forklaringer
som der vare Aander til, og den Ene kom og sagde: »Her er Veien,
her er Guds Rige,» og forklarede da Veieii paa sin Vis; derpaa kom
en Anden og sagde det Samme og forklarede Veien atter paa en anden
Vis. Saa gjaldt det, hvilken af disse der var den største Aand,
hvilket fra denne Tid af omtrent blev endbetydende med, hvem der vovede
at fremkomme med de formasteligste Paastandc. At Sakranienterne maatte
komme til at foragted, naar Gud-S Ord foragtedeö, var ventelig, og vi
have allerede hort, at Daaben sra Begyndelsen af ikke stod i stor Anseelse.
Nu derimod lærte6 der, at Born ikke skulde dobett, da de vare hellige
alligevel, baade Troende-I og Vantroendetz Berli. Meir tiltrods for denne
Lære saa var der dog Ingen den hele Tid, som vovede at handle i
Overensstemmelse med den, og de lode sine Børn døde alligevel til et
Vidnesbyrd om, at den Hellig Aands Tugt ved Ordet dog syldte dem
med en hemmelig Frygt, om de end ikke vilde tilstaa det, Alterenv
Sakramcnt maatte dele samme Skjæbne De behøvede ikke det udvortes
Middel, sagde de, da de gik til Alters hver Dag iAanden. Skulde de
gaa til Alterd, maatte det være for de Vantroendes Skyld, dem til
et Vidnesbyrd, men ikke for deres egem Det aandelige an var da nn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
