Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Naade og SyndvforladelsL Neppe var hun ude af Værelset, førend
Døren aabnede-I af en ung Lappegut, med et Ansigt, saa at jeg udraabte:
Gudskelov! her er i al Fald ingen tung Syndsbekjendelfe; Glæde .og
Tilfredshed lyste af hatis Ansigt ; haii var en sand Marttsr. Haii tjente
hos en Husbonde, der havde revet mine Voger fra ham, og lovet ham
Alt, dersoiii han vilde gaa over til deres Tro. Hati var bleveii sendt
i et nødvendigt Æriiide til Kirkestedet med det strcengeste Forbnd mod
at gaa i Kirkett og endmere mod at gaa ind til mig. Hati havde hort
mig iKirkett og følt sig styrket og vederkvatget og maatte nu nodvendigen
ogsaa tale med mig. Efter en kort Samtale spurgte jeg ham: »Vil du
fordølge, at du har været i Kirke?«« »Nei,« raabte ·ha11. »Vil dit for-
dolge, at dit har været hos mig?« »Nei, uei,« svarede han, »jeg vil
Intet fortie og fordolge, men lide Alt, Alt, mere nu end nogensinde
med Taalmodighed,« og gik glad og lykkelig en for-ventet Mishandling
imøde. Jeg traf ham·ikke senere. Et aldrcnde Fruentimmer gik med
bart Haar i Kirkeii i den stræuge Kulde; det ravnsorte Haar, ispriengt
med Graat, slagrede naturligvis vildt om Hovedet, men hun var stille,
blid og sagtmodig, og neiede dybt hver Gaiig, jeg saa hen til den Kaiit,
hvor hnn sad. Da jeg siden traf hende i Præstegaarden, spurgte jeg,
hvorfor hun gik barhovedet i eu saadati Kulde, svarede huu: »Jomfru
Maria gik barhovedet og him var jo en faa hoihellig Jomfru, og nu
vilde hun saa gjerne ligne og være som Jomsrii Maria-»
Paa Stocksleths Anordning ankom Bistop Juel til Kautokeino deri
9de Februar. Han var paa Reifeu bleven saa syg, at han ikke kunde
sidde opreift i Slædeu, men maatte lade sig binde til den. Han arbeidede
nti med Stockfleth titrættelig Paa at lede Bevægelseti ind i et sund Spot-.
Efterat være vendt tilbage til Tromso antog han sig ogsaa med megen
Iver de der arrefkerede Lapper, af hvilke to Mænd og nogle Kvinder
dømt-to til Tugthusstraf i Christiania, uogle til lortvarigt Fængsel i Fur-
uiarken, andre til Vatid og Brod. En af dem, der bleve førte til Chri-
stiania, var hin ovenfor omtalte Rasintts, han havde været dov for alle
Forestillinger af Bistoppeii og senere af Doceiit Frii6, da kastede lHerren
ham paa Sygeleiet, nv kom han til sand Omvendelse, og Stockfleth, som
just da var i Christiaiiia, meddeltc ham Sakramentet paa Dødsleiet.
Den 7de April (1852) kom deri nye Sogneprwst, Hvotzlef, der var
istand til at prædike Lapsk, til Kantokeino, hvorpaa Stokksleth den 20de
forlod dette Sted. Det var dog lykkedes ham noget at dtempe den heftige
Bevægelse, men snart brod deri ud igjen-
Deu 8deNovbr·1852 forefaldt den Reedselsgjeruing, der har for-
skaffet Kantokeiuobevcegelseu en saa sørgelig Navnknndighed. Eii Bande
Mænd og Kvinder omtrent 80 i Taller, brøde under Anforsel af Attlak
Jakobseii Hætta om Natten ind i Sognefoged Buchts Hus, overvældede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
