Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de hentede Tommereti Norge, og som de forsynede med enKlpkke Meii
man anvendte ikke tilstrækkelig Omsorg paa de Præster-, der sendtes derop.
Allerede 1608 beretter Kongen, at Præster-tie gjorde Vanskeligheder ved
stadig at bo blandt Lappertte ved de nye Kirker og ønskede blot at drage
derop engang om Aaret. Dette modsatte han sig paa det Vestemteste.
Vilde Præsterne ikke bo ved Lapkirkerne, saa burde andre bestikkes i deres
Sted. Meii hans Formaning hjalp ikke og endnu senere beretter han
selv, at Præster-rc boede langt nede i Landet og kun engang om Aaret
ved Juletid drogc dewp og da sorte Brændevin og andre Var-er med
sig og handlede med Lapperite· Kongen for-byder det paa det Strængeste;
de Præster, som saa gjorde, skulde afsættes, og andre anstettes i Stedet
for dein.!) Meir hvorfra skulde vel andre tages, naar Missionsinteressen
manglede hos Folket? Vel har der maaske været en og anden ivrig Præst
blandt hine Præster, men Storstedelett af dem vare ligegtsldige, og gade de
ikke bo blandt Lapperne, have de vel endnu mindre gidet lære deres Sprog.
Det er derfor ikke forunderligt, at Lapperite efter Carls Tid endnu
bestandig synes nedsunkne i det samme Hedenskab og Overtro, som
tidligere. 2)
Ogsaa Eai·l den niendes Søn og Estcrfolger Gttstav Adolf (1611
—1632) tog sig med Iver af Lappernes Omvendelse. Da han havde
bragt i Erfaring, at Præster11e i Laplaiid i Regeleti ei forstode Lapsk,
mcu prtedikede paa Sveitsk eller Finsl, som da ofte temmelig uvidende
Tolke maatte overseette Sætning for Sætning, og da det havde vist sig
at vaise uhensigtsmtessigt at lade unge Lapper komme til Upsala, hvilket
Carl den nieude havde befalct, hvorved de baade bleve afvante med deres
hidtilvcerende (og fremtidige) Levevis, og hvor det forandrede Klinta og
Levevis foranledigede, at de Fleste dode, befalede han (for 1620) at
unge Lapper istedetfor skulde sendes til desl Lapland nærmeste Skoe i
Piteä, og han befalede Forstanderen for Skolen, Past. Niels Andersen
Rhen i Pitea« at udgilse Bøger paa Lapperties Sprog, der kunde give
disse Kundskab om det evige Liv, og at meddele dem Uudervisuing i
Christendommen. Niels Andersen udgav nu en AVC. med et Tillæg, rime-
ligvis indeholdende de ti Bud, Troesbekjeudelsen og Fadervor, i en forbedret
Udgave, saa at det synes, som om hatt alt tidligere har beskjæftiget
sig med lapsk Litteratnr, og hatt er uden al Tvivl deri forste, som har
udgivet Bøger paa Lapsk· 1619 udgav han ligeledes paa Lapst »en liten sang-
bog, hnruledes messenskallhollas, läses eller sjungas pa Lappiske« « For nu
at formaa Lapperue til at sende deres Borii i Skole, anvifte Gustav
Adolf en vis Pengesum til derfor at understøtte disse med Fode,
Klæder og deslige. Nu forst var det, at Lappertie ved at undervises
l) Tornmns 25. Vaklen-en 1863« 43. 71 szlnken 1863, 43« f
ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
