Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om hvilken Hogstrom siger, ,,at den holdes for den bedste af alle, sont i
tidligere Tider ere oplagte.’i Den indeholdt en lapsk Oversættelse af
Davido Psalmer, Ordsprogeiie, Prædikereiis Bog, Siraks Bog, Luthers
Kateehisian Kirkeordningcn, Evangelierne og Epistlerne, Vomter, Christi
Lidelseshistorie, Jerusalems Odeleeggelseshistorie, Ritnal og almindelige
Bomier· Noget senere udgav Pastor Ole Steffensen Graii i Lycksele,
en født Lap, sin Ttiesnurns eatechec. Paulini (1668) og sm mamnile
lapponioum (1669)1)«
Christendommen begyndte nu at udbrede sig iLapla11d, men det var
langtfra at alle Lapperne vare omvendte til Christendommen, thi det var
endnu kuik en forholdsvis ringe Del af Lapland, som var bleveii Gjeti-
statid for christelig Paavirk:ting, som vil kunne sluttes deraf, at i de
Lapmarkcr, hvor der paa Dronning Christiites Tid fandtes 5Præster og
11 Kirker-, der findes nu 19 Præster og 20 Kirker-. Hicn lod 1648 ifølge
Lapperties indsteendige Begjæring bygge en Kirke iLlfele paa Kronens
Bekostnitig for 6000 Rdl· svensk, dengang en meget stor Sum, hvilkeii
Kirke nu fra 1648—1652 havde en egen Præst, meti 1653 forenedetz
med Annndst i Jeetnteland dog med en særegeii Coimninister (den første
Ole Steffensen Gra11, en indfvdt Lap), indtil det 1700 blev et eget
Sognekald2). 1650 opfortes et Capel for Kaitomlapperne i Nanrilokt,
da de havde saa langt til Jockmok, men det opbreendtes kort efter af de
hedenske Lapper 3). Ved samme Tid opfortetz et Capel i Sorsele, der
erholdt en særegenCapellant). Mett for alle Lapmarkerne var der endnu
kun en Skole, den i Lycksele. Det maa da ikke ansees for forunderligt,
tilmed da Lapperne streifede bestandig omkring, at endogsaa langt senere
kati Hogstroni forsikkre at have truffet Folk paa 20 Aar, sont endnu
aldrig havde set en Præst, og at Grape» erklærer, at de tidligere under-
viste Born ikke sjelden komme igjen som voxne Hedninger 5). Dertil kont,
at de i Laplaitd ansatte Præster ei altid vare ivrige og langtfra altid
forstode Sproget. Naturligst vilde det have været, at man var ved-
blevett at faa Præster ud af de Jndsodtes Tal, men skjøndt flere af disse
bleve særdeles dygtige Præster, tnioslhkkedes det dog i Regelen, saa at de
fleste Indfodte, som bleve Præster, ved deres chitet snarere bleve deres
Landsmeend til Forargelse end til Opbhggelse og godt Exempel. Blandt
saadanne nævner Leestadins o) Pastor Sle Graitbcrg iArjeplog og Aands-
l) Hogstroin 415.
2) Utilptiec 4, 325. Läsn.f.f.19, 63. Tiinelci Z, 213. lettekstedt
Umed 178.
I) Engen-om non-n. 2, 212· Liism s. f. 17, 132·
«) Latin. f. f. 16, 27»9. Zettekstedt Ummi 316.
i) Hcgftn 219· V. A. il. 1803, 287.
s) Livs-» 2, 378 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
