Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Dag, hvilket paa-Grttiid af Veirliget og Foret langtfra er Tilfældet,
vilde han, Reisedagelie fraregnet, ikke kunne være synderlig mere end en
Dag ad Gangen paa hvert Sted. DenUndervisning, hair saaledes vilde
kunne meddele, vilde ikke have stort at sige. Og dog skulde han efter
snstrnktionen navnlig tage Hensyn til denne, om det egenlig Præstelige
er der i den ikke Tale. Og dog vilde Missionccren navnlig i den Herr-
seende kunne udrette noget, naar han faaer hver Familie besogt, træffer
dem i deres egne Huse, trænger ind i deres daglige Forhold og derved
faaer Leilighed til at give sine Formaninger et mere særegeiit Præg, end
haii kan det i sine Prædikener. Ogsaa kan saaledes noget Tilsyn med
Katecheteriie oves, skjøndt dette er mere tilsyneladende end virkeligt. Hvad
nu disse angaaer, da har den nye Indretning væsenlige Mangler fremfor
den gamle. Vel vare Katecheterne bedre underviste end de tidligere, de
nddannedes af en Præst mod særegeii Betaling (58 Rdlr.), og fknlde være
dulige til at undervise i Skrivning. Men imedens de gamle Katccheter
vare ngifte, have disse saa stor Lon, at de kunne gifte sig, og blive derved
nskikkede til og utilboielige til stedse at drage om, de fore vel Jonrnal
over deres Vandringer, men den er ofte singeret. Selv dygtige Kate-
cheter f. Ex. Lars Perssoti klagedc over, at de Intet kunde udrette. Og
hvorledes skulde de vel kunne det? Katecheteriie skulle reise om, men kunne kun
være 1 o 2 Uger ad Gangeii paa hvert Sted. Lad ham nli begynde at
lære et Barn at stavc, hvor vidt naaer han i den Tid, og hvad kan
Barnet, naar han kommer igjen om et Aar? Og hvilkeii Undervisning
kan vel meddeles i Laphytten? Blev end den der tidligere-· meddelte Un-
dervisning daarlig, i Skolen bleve dog nogle godt nnderviste, her ingen-
Og kunde end i Begyndelsen nogle Forældre fortsætte Undervisningem
Katecheten gav, fordi de selv havde lært noget i Skolen, saa vilde disse
med Tiden blive sætte og færre. Det-til kommer, at Fattige-S Børn
Intet kunde lære, fordi de intet havde at give Katecheten at spise, hvor-
imod tidligere mange af hine med Glæde sendte deres Borii til Stole,
hvorved de sparede at sørge for dem et Par Aar.
Esi anden Urimelighed, som i det Mindste til 1827, fandt Sted i
Arjeplog, hvor der var4Katecheter, var den, at de hvert Aar ombyttede
Distrikt, hvorved Undervissningen naturligvis led, og de forsonnnelige
Lærere fandt et Paaskud i, at Andre havde læst med Børnene, til at
undgaa Dadel, for at disse Intet lærte. l) Dertil kom, at Mange af Kateche-
terne synes at have været udygtige Personer, »de lære Lapperne at drikke og
den civiliserede Verdens Udyder,« siger Engstrom, der mener at det Bedste
vilde være at indleie Lapborti hos Bondek, der skulde oplære dem iLære-
bogeti og Landvaeseneth
l)l-u:stn(lius1:·)9.
«) Siigstrom sattru 2, 37· 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
