Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
H- ?-·- « – « ————·«—ss7—k·e»sva –·-k——·s—·» s —.s s. .
143
høiere Grad havde de disse Rørelser iKirleii under Prædiketieii, og især
naar de gik til Alters. Da begyndte Nogle at"st’rige og hyle, medens
de sade i Stoletie, og Nogle sprang op fra Alteret, saasnart de havde
annannnethdet og Vinen, skrege og raabte med« en uhyggeligt samt-ende
Stemme ligesom En, der er iHavsnvd eller Livsfare, saa at det rnngede
i Hvælvingerne, og hoppede og flvge uophørligt Armene op og ned sont
en Fugl, der arbeider paa at flyve, nien savner tilstrækkelige chdek til
at kunne løfte sig fra Jordm. En af de saaledes Gestikulerendc faldt
tilsidst ned paa Gulvet, men vedblev alligevel paa nysomtalte Maade at
slaa og tlappe med sine Arme, da han af en Andeit blev loftct op og
ledet ned ad Gangen lidt længere bort fra Alteret, hvor hait saa vedblev
med samme spassmodisfe Hoppen og Slaaen med Armene. Ogsaa de, som
sade iStolene og nn bleve hensatte i denne spasmodisle Tilstand, trængte
sig med Vold frem i Gangen, hvor de Alle trængte sig sammen, om-
favnende hverandre, idet de udstødte lydelige og hæftige Jammcrsirig,
hvilke af og til ombyttedes med lrampagtig Latter. Tilsidst bøiede de
deres Hovedcr mod hverandre, begyndte at tie og standse med deres
Hoppen og saa da nd som besvimede, hvorved de en og anden Gaiig
gabede med Mimden og snappede hæftigt efter Veiret, og nogle Øieblik
efter kom de til deres naturlige Tilstaiid igjeit og satte sig ned iStoleiie·
Under disse »Nørelfer« var Ansigtsfarven blegnet, Læberne blaa, og
Øinene tillalkede· Noget legemligt Jldebesindende meerkedes ikke ved
disse »Rørelser’«. Selv forklarede de, at dels Følelsen af og Erindringen
om deres forhen begangne Synder, dels ogsaa Følelsen af den nforskyldte
Naade i Christtis stundoiii opfyldte deres Hjerter i den Grad, at de vare
ved at briste, og deraf hidrorte deres »Norelser«, som de sagde, de itle
kunde eller vilde betæmpe eller standse, thi de, som havde fogt at ned-
dæmpe eller standse disse spasmodiske Norelser, havde istedetfor maattet
spytte Blod. Deri 20de Februar holdt jeg Mivsstonsmode isockmotliirte,
og en lille Jndsamling gjorded for Missionssageti« Saavel as Præsteii
som af Lapalmnen i Jockiiiok brugtes ogsaa nu paa Tale Nødvendigheden
af og det ivrige Ønske om, at en Missioiisstole maatte anlcegges iJock-
mot. Den 22de og de følgende Dage besøgte jeg Lapbherne i Jnokel
og Unnats mellem Jockmok og Piteaelv. Paa denne Tonr reiste jeg 73
Mil med Renslytss, sastbnndet i Slædeii. Siden sortsattes Reiseii over
Byerne Maskosele, Antsjanr, Fristad, Battsjaiir o. sl. hjem til Malä,
hvor jeg ankom den 27de Febrtiar. Sideii holdt jeg Skole med de nær-
mestboende Nybygger- og Lapborti til den 20de Mai, da jeg til Pintse-
festen foretog en Reise til Arvidcjaiir. Paa Reiseii besogte jeg Lapperne
i Dnoldeinjaur og var derfra i Selskab med en stor— Mængde Lapper,
som med Glæde deltoge i Samtale over visse Bibelsprog og deres Att-
vcndelse paa vor Vandring til det evige Liv. Under Hvitiden samtalede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
