Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Embede!). For at raade Vod herpaa blev der allerede i den svenske
Tid (1757, 1792) tilstaaet Præsterne iLapland visse Fortriti, hvilke
stadfæstech og udvidedes, da Landet kom under Nuslaiid (1817, 1847)·
Præsterneö Tjenesteaar regnes dobbelt og der er dent lovet særdeles Ad-
komst til Befordriiig efter visse Aars tro Tjenestetid, ligesom ogsaa Lon-
ningerne ere forbedrede. Ved Rescript af 11te April 1853 befalede-S det-
at til Præster i de nordlige Sogne skulde fortrinsvis ndsees gifte, (thi
adskillige ugiste Præster havde fort et forargeligt Levnet) ikte foi« gamle
Personer, og at de, sont godtgjøre at besidde saadan Kundskab til de i
de to nordlige Sogne brugelige Dialetter, at de i alle Slieligionsforedrag
kuntie benytte dette Sprog, skulle være de mest kvalificerede og erholde
specielt Tillæg (Nescr. af 1849)’2). For at skaffe flere Pengemidler til-
veie til Missionety har Regeringen til Fordel for Ettlesiastikvcertet i
Lapland givet Afkald paa endel den tilfaldende Boder (Reser. af 10de
Mai 1837) og Gebyrer (keis. Cirk. af 17de Januar 1834). Ekklesiastit-
fonden bestyreo as Domkapitlet iKuopio, til hvilket 1850 oprettede Stift
Lapniarkcn horer. Fremdeles har Regeringen ved keis. Brev af 24de Jannar
1829 paalagt Præsterne i Muonionista og Utsjoki ved foresaldeitde Lei-
ligheder at gaa de norsfc Lapper tilhaande med præstelig Betjening uden
at fordre Betaling derfor, ligesom deii ogsaa har tilladt de norfke Præster
at yde saadaii præsielig Betjening til de finste Lapper 3).
At Regeringen tned Omlm tog sig af, at Præsterne kunde Lapsk» maa
meget paaskjønne6, thi det var langtfra altid Tilfældet, at disse vare dette
Sprog mægtige. J en Artikel af Varelius (1848) hedder det saaledec34):
»J tltsjoki, hvor Lappertte med Undtagelse af nogle Faa ikke forstaa Finst,
gjore Skolelærertie eller ogsaa stundom Kirtevtergerne Tjeneste som Tolk ved
Gudstjenesten, og ved den pædagogisie Undervisning lære de Bornetie at
overstrtte paa Lapsk, hvad de læse paa Finsl, hvis de nemlig ikke have
forstaaet sidstnaevnte Sprog.’« Og han tilsoier: »Forovrigt paastaa de
sinste Præster, at vore Lapper hellere ville læse Fittst end sit Moders-
maal, og at de anse de til dem anfkafsede lapske Boger af Past. Stocks
fleth for ikke at være Guds Ord. Dette Feenonien kan forklareg af
Lapperites uindskrænkede Agtelse for, hvad der har vundet Hævd og er
bestaaende, samt as deres Kjærlighed til deres Fortnaend og af deres i
saa Henseende slumrende Selvfølelse« Forfatteren henviser dernæst til
det noget lignende Tilfælde, at det er Finsk strt at fortrænge Svensk
paa det videnskabelige Omraade, og lignende Fænomener have ogsaa frem-
l) Feiltna11 1-
2) Agcnan 161 f.18(3.187. 192.198f. Folkev. 1865, 225. Fellman l.
o) Medd. af Past. Alopeeuv i Äbo·
t) Wakelius» bidrog til Finlantts ksonetjoni t ettmogmllsk henseeittte j Suomi
1848, 69·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
