Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
peaedite ikke, men lcese kun op af Bonnebogeme· Lapperne ere store
Troldmeend, og de russiske Præster tillade dem det, naar de ikke gjøre
Skade dermed. »Bedre var det, om der istedetfor at være beskikket en
Mand til daglig at tccnde Lysene og ryge i Kirketi, var E11 beskikket til
daglig at læse Bønner-Tie paa Lapsks)«. Den religiøse Tilstand blandt
de rnssiske Lapper, i det Mindste i Fælledsdistrikterne, synes ikke i den
nærmest paafølgende Tid at have forbedret sig, thi 1766 berettes det, at
»de derboende Lapper endntt vare Hedninger2)« eller vel snarerse kun Navn-
christne; synderlig videre kunde de da heller ikke godt komme med den tarve-
lige, religiøseForplei11iiig asPreester, som boede saare langt borte. 1783
beretter Georgi, at de »sleste« rnssiske Lapper ere Christne, og der maa
da vel endnu have levet hedenske Lapper i det russiste Laplaiid 3). Nu
synes dog de russiske Lapper alle at vaere blevne Christne«), men man
kan dog, naar man tager den endnu i Rusland herskende Mangel paa
Folkeoplysning i Betragtiiing, til hvis Ashjcelpelse der under den nu-
vacrende Keiser i den seneste Tid er taget kraftige Foranstaltninger, ikke
sinde det fornnderligt, om de russisfe Lapper· staa lavest i christelig Hen-
seende af alle Lapper. Deri ere alle Beretninger enige. Pastor-Fellmann
i Utsjoki omtaler deres Prikfældighed, og at der endnu findes Trold-
meeiid og Afgudsdyrkere i det rnssiske Lapland 5), og Castrait omtaler
dem saaledes 6): »J religios Henseende befinde de sig paa et lavtStand-
punkt. De have knn ringe Kjendskab til Christendomtneiis Aand og For-
strister, Ingen af dem kaii laese i Bog og blot sjelden kunne de betjenes
med religios Pleie af Præster sra en iieerliggende russisk Landsby eller
Stad; Søndageii er saaledes for dem kun en Hviledag. I det Høieste
gaaer man ind i Bedehnset, som dog findes i hver Landsby eller Pa-
gost, og gjør nogle Korsninger for Helgenbillederne, hvilketi Ceremoni
kaldes Boli. I sit daglige Liv iagttage de rnssiske Lapper troligen den
græske Kirkes Ceremonier m. 1n., sont hør·e til den ydre Kultns, men
under dette christiie Ydre skjuler sig megen Overtro. Iscer er Troeti
paa Trolddom staerkt rodfcestet hos dem. I den største Anseelse staa
Alkalalapperne for deres magiske Kundskaber- De ere ogsaa i Finland
saa berygtede, at Bonder helt henne sra Savolax valsarte til dem for
at gjenvinde deres Hclbred, deres tabte Skatte, eller hvad der ellers
kan ligge dem paa Hjerte. Om Akkalalappernes Fremgangsmaade med
deres Trolddom har jeg ei erfaret Andet, end at de falde i en magisk
Dvale og derunder faa Aabenbarelser, som ere nødvendige for dem i
en eller anden Henseende."
l) Bndst. 7, 19 s. "«) slemajke 20.
i) Gedrgi1, 42. t) Keilban 48.
·«·)snomi1846, 97 s. 108.
k) cnstkssn 1, 133 s. jsr. Chraposte111860,165.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
