Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 LANGS HJEMMETS STRÆNDER
Og du var saa glad i ham! — — Ak ja, det er haardt
for saa ungt et legeme som dit at fornegte sig. — —
Vi skjønner nok det, ser du, barnet mit. — — Aa
denne forbandede trollskapen heroppe! — — Og
du tror ikke det er hjertets søte elskov som driver
dem, men Satans arge spil? — — Er du sikker paa
at hun er finn, barnet mit? — — Naaja, vi faar nu
se da, vi faar nu se. — — Gaa nu bare du og læg
dig, du. Men glem ikke fromt at be din aftenbøn,
det siger jeg dig. — — Det maa nok baade bøn og
faste til her!" — Dermed skjøv han hende lempelig
ut av døren.
Der gik rygter og gisninger for lange tider efter
om hvad som den nat foregik paa gaarden. Det var
dog ikke stort man visste for sikkert. — Saa meget
visste man dog, at da Finne-Katrine den søndags-
morgen stilt og snøgt kom smettende ind ad fjøs-
døren, da stod presten Fredericksen der i fuldt ornat
og møtte hende. — Og saa tok han hende i armen og
leide hende op paa kontoret. Der var hun næsten en
hel time. — Folk vilde vite at det hadde baade knaket
og braket i gaarden mens hun var derinde. —
Uken efter var Finne-Katrine reist fra gaarden.
Folk visste ikke hvor det bar hen med hende. Men
én maa ha kjendt til det; for straks efter sa Per Ten-
holmen op tjenesten og reiste, han ogsaa. — — Det
første som spurtes om de to, var at de var gifte nordi
Sandvær, og at de der hadde faat sig en strandsitter-
plads paa en holme langt ute i havet.
Fra den dag da dette spurtes, var ikke Johanne
helt sig selv, mere. Hun blev saa mager og tør av
utseende. Øjnene saa sløvt og slukt. Hun gjorde vel
det arbeide hun blev sat til; men der kom tider da
forstandens lys var formørket. Da strøk hun av-
gaarde, var borte et døgns tid eller saa; naar hun saa
kom igjen, var hun omtrent som andre folk. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
