Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 LANGS HJEMMETS STRÆNDER
i kveldens solbrune dis, som laa sterk over baade
vær og hav.
Straks de kom hjem, meldte de saken til øvrig-
heten. Foranstaltninger blev da gjort til at fare ut
og faa hende til folk. Enten hun var gal eller vetug,
kunde de ikke forsvare at la mennesket forgaa der-
ute i havet.
Det blev nok en rar tur for dem som med var,
da de var derute og hentet hende! — Da baaten var
kommet midtveis ut i havet, røk det op med et saa
forrykende uveir at de var ved at gaa under baade
med mand og mus. Frem kom de dog endelig i
behold, skjønt det var vel som et mirakel at regne.
Ja, de fandt hende da i live endnu. Hun holdt
til oppe paa den høieste hammer, hvor de sidst hadde
set hende. Men ikke lettere var hun at faa tak i.
Sprang de efter hende, hoppet hun fra sten til sten
som strandsnipen. — — Tilsidst tok to mand et garn
og strakte ut mellem sig; paa den maaten lykkedes
det dem endelig at faa hende fat.
Men da hun var kommet i baaten, sat hun stille.
Det var let at se at hun var ræd havet og baaten.
Det var kanske frygten som holdt hende stille.
Men nu hændte det paa hjemveien, at da de var
kommet et stykke avsted, seg der over havet en
skodde saa tyk at de blev liggende der og tulle i to
samfulde døgn. Og da de endelig fik landkjending,
var de langt nordi leia, nordenfor der hvor de hørte
hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
