Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 LANGS HJEMMETS STRÆNDER
— — — Hos ham vaakte endnu glæden like sterk;
men alvoret hadde lagt sig over.
— — — Imidlertid gled der umerkelig mørkere
farvetoner ind i den lyse stilhet omkring dem. Og
stilheten blev mere hørbar derved.
— — — Og solen gled længere ned mot havet,
gled og gled — gled umerkelig.
— — — I selve solkulen var der nu kommet saa
mange farvetoner. Alle var de saa sterke. Alt lyset
var der; men det hadde fortættet sig i sin egen styrke.
— — Og over nuter og hav laa tung guldbrun,
dunkelrød dis. Holmens graa ur og sten gled ind i
den. — Selv de syntes at blunde.
— — En ærfuglemor steg langsomt op i fjæren
og kom vabbende tungt opover græsvolden. Straks
nedenfor hvor de to sat, hadde den sit rede. Nu la
den sig paa. Og straks gled den ind i disen, og var
borte i den, hvis en ikke saa nøie.
— — — Endelig var lysriket ute i himmelen
kommet helt ned mot havets flate.
— — Og det var som om hele uendeligheten
vilde hæve sig op for at favne rigdommen som nu kom.
— — — Og dønning efter dønning hævet sig,
strakte sig. — Saa kyste de solen, fik guld over sig
— vugget saa videre i velbehag.
— — "Ser du, Zalma," sa Nils og aandet tungt;
"nu dør idag. — — Straks blir det morgen."
— — Han visste ikke om hun hørte det. Kan
hænde sov hun. — Hun hvilte saa tungt mot hans
barm, kjendte han.
— — Men fra solen derute og helt hen til dem
fløt der en bro av tungt guld — mørk ute ved sidene,
lys i midten.
— — Nils syntes saa tydelig det sang til ham
fra lyset derute:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
