Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. AVREISEN.
Da Jo Ved Sjøen den morgen kom sig i klærne
og fik høre at de to var strøket til havs, sa han tungt
og anklagende til Mor-Anna:
"Dette skulde du ha forhindret! — — Nu har du
gaat hen og forskjertset lykken til ham som er dit
eget barn! — Hvorledes kunde du vel ville ham saa
ondt?"
Mor-Anna sa ikke noget til det; hun smilte med
sig selv og tænkte:
"Værre ting er da vist hændt i verden end dette!"
Men Jo tok straks paa sig og reiste til lensmanden.
— — Nu skulde hun derfra! — Ikke en dag længere
skulde hun bli der i huset!
Av lensmanden fik han vite at øvrigheten nok
hadde gjort sit bedste med at komme paa spor efter
hvor skibet var fra samt hvor den fremmede hørte
hjemme. — Lensmanden forsikret Jo at det skulde
lykkes; han trodde sikkert at de nu var paa sporet.
Dette var vel og bra, mente Jo; men han var
ikke tilfreds dermed. Han forlangte bestemt at lens-
manden skulde komme og ta hende straks.
Paa dette forlangende fik han et svar som kunde
bety baade ja og nei. — — Paa lensmandsgaarden
hadde de det ikke akkurat slik nu at de kunde ta et
vildtfremmed menneske i huset. Derfor lot lens-
manden sine ord falde derefter. Han tænkte som
saa, at naar hun hadde bodd derute saa længe og
vænt sig til at være der, kunde hun vel ogsaa bli der
til de fik skikke hende bent hjem. — — Og han skulde
nok se til at Jo fik skikkelig betaling for opholdet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
