Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 LANGS HJEMMETS STRÆNDER
de fremmede at forklare hende at de vilde hjælpe
hende til at komme hjem. — Ordet "hjem" syntes
hun at fatte. — Endelig forbandt hun ordet med sig,
og hun saa sig pludselig om som i sterkt lys. Hun
lo, hun graat, hun klappet i hændene, grep Mor-Anna
om livet og vilde danse rundt med hende. — Den
uventede glæde rev hende med sig som et stormveir.
Med ett tok hun sig i det, blev saa gravalvorlig
og stod stille. Sindsbevægelsen hun gjennemgik stod
saa sterkt avspeilet i alle hendes lader og hele væsen.
Og nu lot det til hun sørget. — Hun kom hen til
mændene og snakte til dem, — alvorlig, men bydende,
som en der er vant til at befale. — Ordene kom lang-
somt og stille, men baade stemme og miner hadde
en overbevisende magt. — — De forstod hun bad
om noget.
Da hun saa de intet fattet, fandt hun et stykke
papir, skrev noget derpaa og viste dem, snakte saa
ivrig med mange fagter. Og da de ikke blev klokere
av det heller, saa hun sig om som i stor nød. — —
Mændene stod helt raadløse. — Forresten var der nu
det ved hende som avtvang uvilkaarlig ærbødighet.
— De maatte da undre sig over hvordan en som hun
hadde kunnet greie sig i den ringe fiskerhytten hele
vinteren.
Mor-Anna kom da frem fra ovnskroken, hvor hun
betuttet hadde staat og holdt hændene under for-
klædet. — Det ene nødstedte hjertet forstod det andre,
fast mundens ord ikke kunde fattes. — Paa sin enkle
maate sa hun dem at hun trodde hun nok kunde for-
staa hvad den fremmede vilde sige. — — Det var
vel slik at hun og han Nils, sønnen deres, hadde fattet
godhet for hinanden, skjønt hun intet bevis hadde
derfor. — Men det var jo saa rart herute i hav-
skjærene, la hun likesom undskyldende til: det ene
hjertet fandt saa let det andre naar de begge var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
