Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 LANGS HJEMMETS STRÆNDER
stændelig hvor han skulde søke; og saa fik han ogsaa
øie paa det.
— — Jo ? — Det maatte være en baat som kom!
— — — Det nærmet sig. — Ja, det nærmet sig —
dette derute i havet! — Det rare var bare at det ikke
vokste noget videre, endda det kom nærmere. At det
virkelig var en baat, blev dog Jo omsider ganske
sikker paa.
Da han sa hende det, skalv de saa sterkt, de to
gamle. — — De visste jo saa vel at der ikke var
nogen anden baat ventendes av havet paa de kanter.
— Som ved en fælles tilskyndelse, og uten at sige
noget, gik de ned til fjæren og satte sig til at vente.
Men jo nærmere baaten kom, maatte de undre sig
begge to. De kjendte færingen. Og at det virkelig
var Nils som sat i den, saa de ogsaa. Han sat bar-
hodet som han pleide, og de kunde se det lyse i den
lyse haarluggen. Og dog kunde de ikke bli klok
paa dette likevel. For baaten laa saa tungt paa
vandet. Det var bare stavnene som stak op. Da
baaten var kommet ganske nær, saa de at den var
søkklastet.
Og saa la Nils til den lille stenkaien i støen.
Men da kan det vel hænde at baade faren og moren
maatte undre sig: Baaten var fuld av vakker, lubben
storsei. Der laa fisk for stavn til stavn. Nils sat
nedi til over knærne, — endog framrummet var halv-
fuldt av fisk. — Det var bare saavidt baaten fløt paa
vandet nu i stillen.
Svært mange ord blev der ikke vekslet mellem
de som i fjæren stod og ham som i baaten sat.
Begge forældrene bød stille: "Velkommen av havet!"
hvortil Nils svarte likesaa stille "tak".
"Du maa da rigtig ha fundet ham hjemme inat!"
smaalo faren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
