Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. OTTEN.
Straks Nils kom hjem fra Lofoten sidst i april,
blev der slik glæde baade paa Jo Ved Sjøen og Mor-
Anna at det vilde gjort hvem som helst godt at se
derpaa. Det skén og varmet inden de lune vægger,
rundt hvilke vaarvinden allerede var begyndt at suse.
Mor-Anna gik der og snakte og pratet og spurte,
og lagte til alt som hun visste Nils var glad i. — Og
tidlig om morgenen de første dagene efter at han
var kommet hjem, stod hun op og stjal sig ind paa
det lille værelset hans for at se paa ham mens han
endnu sov. — Det var mest som hun ikke rigtig
kunde faa sig til at tro at dette var hendes egen gut
— denne store, sterke karen som laa der saa brun og
barket av sol og veir. — — "Herre Gud hvor vakker
og kjæk han er!" sukket hun som hun listet sig ut
igjen paa tærne. "Herren han inderlig velsigne ham
og gjøre det godt for ham!"
— — — Disse fire maaneder hadde lagt saa stor
forandring paa ham — det saa baade far og mor. —
Den gamle Nils’n de kjendte, var der, og var der ikke.
Det var som laa der et tyndt klæde over den gamle,
hvorigjennem han dog kunde sees og gjenkjendes.
Og den som var kommet isteden, det var ham, og
det var ham ikke, akkurat som man tok det. — —
Sandheten var den, at det modne og mandige hadde
skutt saa stor en vekst denne vinteren blandt
fremmede.
Men følte Mor-Anna sig glad og stolt, saa var vel
Jo selv det endda mere, skjønt han intet videre sa
om det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
