Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SORTA MORIA SLOT 167
i dit store, lurvete hode! Hvem har nu sagt dig at
det at studere, var det samme som at lære utenad!
— Det er daaren som glaner, som ramser op; men
den vise, ser du, han tier og tænker naar han finder
noget paa sin vei.–––––-Rap dig nu bare; siden
skal vi snakkes ved l" —
I en stemning som svang mellem latter og graat
sat da Nils der foran særlingen og læste eventyret
om askeladden, han, lykkebarnet, som drog ut i ver-
den for at finde prinsessen og slottet, som han hadde
set i sine længsler.
Men som han læste, droges mere og mere hans
opmerksomhet til indholdet av det han læste. Da
han naadde slutten, gik han tilbake og læste forfra.
Han avbrøtes ved at "Poeten" slog i bordet og ropte:
"Der har vi slutningen! — Ved alle blide guder,
der er den! — Og linjene skanderer saa fint som
nydelige clamef øtter i vakker vals!–––––-Nu skal
du faa høre poemet som det eventyret indeholder!"
Og med inderlig begeistring og stolthet gav han
sig til at læse op, — nogen linjer fra ett papir, andre
fra et andet:
"Og gutten han stod
paa knæ og lo
foran pelsens ild,
der flammet med spil;
han stirret ind i de brændende kul
der lyste som guld;
for der saa han syner sig hjziine
saa stort, saa stort,
og de vokste saa fort,
men før han sig sanste, saa var de fljziine!
Der drog saa mange
i baner lange,
de sluttet sig sammen —
slik fryd, slik gammen! —
og blev til et guldslot
som laa der i sølvblaat
i ytterste fjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
