- Project Runeberg -  Længselens baat /
226

(1921) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226 UTE AV KURS

var reist, derved at to mand kom i klammeri om et
vaskevandsfat, om hvem som skulde slaa ut skidden-
vandet: han som hadde brukt det, eller han som
skulde bruke det. Irlænderen hadde vasket sig, og
mente som saa, at hvis italieneren vilde bruke det,
fik han bare tå det, for nu var han færdig med det!
–––––Irlænderen hadde faat knivstikket, og ita-
lieneren bra bank; dog ikke værre end at han resten
av dagen vandt gaa rundt blandt de brune djævler
og agere helten.

–––-Straks jeg kom hjem, kaldte jeg to av mine

paalideligste formænd paa kontoret for at høre hvor-
dan tingene stod. Den ene var uskadd; men den
andre hadde flere skrammer og saa temmelig miserabel

ut ellers.–––-Begge var saare mismodige. Den ene

mente at skulde det holde paa slik en ukes tid til,
vilde vi være færdige at reise hjem, — enten til tugt-
huset eller til kirkegaarden. —• — Han med skram-
mene trodde ikke det vikle tå saa længe som en uke.
— Som tingene holdt paa at lage sig til nu, kunde vi
vente at faa masseaktion hvad tid som helst: synd-
floden, med andre ord! Ja, det er hvad han kaldte

det.–––-Det som reddet stillingen idag, var at der

ikke var vaaben for haanden."

"Hvad hadde de gjort da?" spurte Per ophidset.
Han var atter begyndt at sluke ordene.

"Well, det var akkurat hvad jeg nu holdt paa at
komme til," så den fremmede med større styrke.

’’Efter bruduljen om morgenen hadde det været
rolig utover dagen — forholdsvis da —, til de skulde
skaffe til kvelds. Men da brøt det løs igjen. Og
det gik slik til, at italienerne følte sig forurettet av
irlænderne ved middag, — hvad de ogsaa hadde god
grund til. — For hvad hadde vel ikke de jækla Erins
sønner fundet paa? Jo, allerede før middagsklokken
ringte, hadde de brutt sig ind i loghytten vi spiste i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:01:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lb1921/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free