- Project Runeberg -  Længselens baat /
313

(1921) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IDEEN 313

Den dag var veien fra Vik og hjem blit styggelig
lang for Ole. Han hadde sittet paa bergrabb efter
bergrabb og regnet, men hvordan han end bar sig ad
og hvilke gode muligheter han end la ind for guttene,
kunde han allikevel ikke faa det de hadde til saa
meget som 100,000 kroner!

–––-"Nei, ikke uten at nogen av dem har giftet

sig med en millionær," tænkte han som han nu reiste
sig og hinket avsted.

–––"Og skulde det være nogen, fik det vel næsten

bli han Per. — Han Per er troendes til noget av hvert.
— Svært hændt i ordene er han ogsaa. — Saa han
kunde sagtens faa hvem han vilde — ikke for det!"

Men saa var der noget som kom til og gjorde

gangen endda tyngre.–––––-"En slik baat kunde

umulig være stor nok til at fare Atlanten med!" —

Sidst i mai kom saa Ole flyttende til Vaag, hvor
han ogsaa den sommeren skulde drive sjøen med Jo.

Det var sjelden nu han nævnte noget om damp-
skibet. Naar det skedde, snakte han om det som noget
der var saa op- og avgjort, at det ikke var umaken
værdt at spandere flere argumenter paa det. Endnu
hadde han ikke været istand til at hitte paa nogen
anden løsning; derfor holdt han trodsig fast paa den.

Han saa hvordan de to gik der og led av kummer,
vilde saa gjerne sige baade dem og sig et trøstens
ord; men fandt saa ingen ord at sige.

Hver postdag i juni maaned dæmret i spænding
og gik ned i dyster haabløshet.

Hverken i juni eller juli kom der tidende. Det
blev tilsidst for trist for Ole til at bære det. Noget
maatte der gripes til. — Endelig fandt han da paa
noget.

En dag de laa ute paa havet og trak linene, tok
han en omvei og kom til Jo med det:

"Hvor gammel paa lag kan du være nu, Jo?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:01:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lb1921/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free