Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af de to Modsætninger, Lys og Mørke, maa
Mørket ha.ve udøvet den tidligste og stærkeste Virkning paa
Menneskesindet. Det gentager sig den Dag i Dag.
Medens Dagslyset forekommer hvert Barn naturligt, noget
hvorfor det ikke gør sig Rede, fyldes det fra et vist
tidligt Øjehlik med Rædsel for Mørket, dette Sorte,
Forfærdelige, der omklamrer det og hvori det frygter for
at blive borte. See vi hen til Nutidens laveste
Naturfolk, da viser det Samme sig. Deres første Begreb
om noget Vidtrækkende, stærkere end Mennesket, deres
første Religion ytrer sig i Mørkerædhed. Omkring
denne Kærne samler sig andre Former for Frygt, Frygten
for dem, der blev borte, de Afdøde, Frygten for at
være alene, Frygten for vilde Dyr og Uvejr. Alt dette
groer sammen til en Tro paa og Gru for noget
mægtigere Ondt og Ondskabsfuldt, der skadefro forfølger
Mennesket.1
Hvad vi saaledes iagttage hos Born og Vilde,
stemmer endelig med den almindelige Erfaringssag: at
Ubehags Tilstande altid vise stærkere Evne til at vække
Paagældendes Opmærksomhed end Velbehags, der ofte
flyde ubevidst hen, medens hine samle sig som i et
Stik. Vi synes da berettigede til at slutte om
Mennesket i den første Naturtilstand, hvorom vi ganske vist
intet med Sikkerhed vide, at saafremt det har været
overladt til selv at finde frem, maa det først være
naaet til Tro paa Mørkets Magter. Som det enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
