Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 Planetdagenes Rækkefølge.
tegnet den helligste af alle Figurer; en i en Sol
indskreven syvoddet Stjerne,’ det mathematiske Udtryk
for de musikalske Toneintervaller.2
En anden Mærkelighed ved Planetdagenes
Rækkefølge falder maaske Nutiden mindre i Øjnene, men er
i og for sig besynderlig nok: Man gjorde Hviledagen,
Helligdagen, til en ulykkelig Dag, idet man lod den
beherskes af den ulykkebringende Planet, Saturn. I
dette Træk afspejler sig en religiøs Opfattelse.
Assyrer og Babylonier troede ikke paa Udødelighed: og
deres øverste Gud, der havde indstiftet Hviledagen,
var en stræng Herre. Hans Helligdag var da ikke
saa meget den glade Hvile fra Ugens Slid, som selve
Ugens Undergang, den Hviledag, der ligesom Døden
ubønhørligt, paatvang sig Alt. Med Rette svarede
Planeten Saturn til Bly og det Sorte.
Det Samme kommer igen i den vistnok fra disse
Egne stammende græske Mythe om Kronos (Saturn).
Uforstaaeligt for Grækerne, der regnede med Dekader
(ti Dage), hed det om denne Søn af Himmel og Jord,
at han havde slugt sine sex Børn. Tanken bliver først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
