Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Perserne erobre Babylon.
37
gaaes som her i Verden, men i Salighedens Land fødes
der ikke flere Børn."
Det var denne Lære, fuld af ærlig Vilje og
Bjergluft, der med Et kom Semiterne nær paa Livet, da
Perserkongen Cyrus Aar 538 f. Kr. erobrede Babylon.
Uvilkaarligt bøjede den semitiske Aand sig for de nye
Verdensbeherskeres Tro. Læren om Djævelen, om
Verdens Besmittelse, om Djævlebesættelser og om et
kommende tusindaarigt Bige voxede sig nu fast ikke
blot i Babylonien, men ogsaa hos det jødiske Folk,
der holdtes i Fangenskab der. Gennem Jøderne vandt
disse oprindelige persiske Tanker senere Indpas i
Kristendommen. Men til Gengæld blændedes Perserkongen og
hans Mænd af Kaldæernes storartede Himmelsyn Hvor
var den gamle persiske Opfattelse tung og trang med
dens Beretning om Regnsøen heroventil, hvor Sirius
son) en hvid gyldenøret Hest sloges med Djævelens
det sorte, skallede Øg! Hvilken Højhed og Dybde laa
der ikke derimod i den vældige Kuppel med den
guddommelige Himmelskrift! Ug hvor lød det ikke troligt,
at Auramazda sendte Tegnbud ned til alle de Troende!
Allerede Xerxes fulgtes paa sit Tog til Grækenland af
Osthanes, hvis Hverv det var at læse Himlens Vilje.1
Snart horte saadanne med til Hoffets nødvendige
Tilbehør, og for den almindelige Bevidsthed gled
efterhaanden „Kaldæer" og den persiske „Mager" i Et.’2
Intet Under, at i senere persisk Literatur blev et af
Tegnene paa den sidste Verdenskamp det, at endogsaa
de syv Planeter komme i Uorden, og Merkur og Jupiter
tage Magten fra de andre.3
• Babylonierne vare, som vi have seet, under deres
omhyggelige Iagttagelse af Himmellegemerne naaede
til nøjagtigere end noget andet Folk at kunne bestemme
Tiden. Men idet de forsaae sig paa de himmelske
Baner, der afgøre Tiden, endte de med at ansee Alt,
hvad der foregaaer paa Jorden, som virket af
Himmelbanerne, som blot Tid. I denne triste Ensformighed
bragte Perserne nyt Liv ved at give Alt, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
