Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Treenighed. Solgudens Nedstigen til Underverdenen, (>1
Hustru omhyggeligt vaager over den, indtil deres
Afkom, den nye Sol, er voxet til at tage den i Arv. Medens
Formerne vexle, bliver det Væsentlige, selve Lyset.
I denne Trehed er Lysets evige Sejr given og hermed
tillige den dybeste Oplysning om det Guddommeliges
eget Væsen. Thi Guddommen er en Treenighed: Fader,
Moder og Søn. Denne Tro var overordentlig udbredt
i Ægypten. Fra ældgammel Tid dyrkedes i næsten
hver By tre højeste Guder, Gudfader, Gudmoder og
Gudsøn, der paa en Gang vare tre Personer og dog
udgjorde eet Væsen.1 En ikke usædvanlig
Gudefremstilling er derfor en Kvinde med et Barn paa Skødet
(Osiris’ Hustru Isis med Barnet Horus) i hvilken man
har ment at finde Forbilledet for en senere Tids
Madonna-Billede.2
Den anden religiøse Forklaring koin en fysisk
Løsning af Vanskeligheden endnu nærmere: Det er en
massiv Misforstaaelse af Treenigheden at tænke sig
Gudfader blivende dræbt af en Fjende og atter hævnet af
sin Søn. Det er samme Sol, der vender tilbage. Naar
den om Aftenen gaaer ned i Vest, døer den ikke, men
vandrer ad dunkle, vildsomme, farefulde Veje gennem
Underverdenen tilbage til Øst for atter næste Morgen
at staae op paany. Det er en og samme Gud, der er
den sejrende og lidende, Verdens Herre og Verdens
Frelser. Idet Gud stiger ned til de Dødes Rige, giver
han paa en Gang sin uudgrundelige Omhu for
Mennesket tilkende og viser sig som Underverdenens Dommer
og Herre.
Paa denne skønne Solfortolkning var atter det
ægyptiske Syn paa Menneskelivet bygget. Solens Løb, Guds
Væsens Udtryk, er tillige Sindbilledet paa Menneskets
Vilkaar. Ogsaa det lever, døer og maa stige ned i
Underverdenen. Men frygt ikke! Mumien betegner kun
Livets tørre Støvtid, førend Livsvældets Strøm atter
stiger. Som Solen skal Menneskesjælen vende tilbage
og tage sit ventende, sit fordums Legeme i Besiddelse.
Thi Sjælen hører Solen til, den frifindes af Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
