Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Sammenblanding. Grækenland paavirkes fra Øst.
fandt hinanden. Allerede kort efter Alexander den
Stores Død skrev saaledes den kaldæiske Præst
Be-rosus paa Græsk sin Babyloniens Historie og holdt paa
Øen Kos Forelæsninger over Astronomi. De to
ypperste stjernekyndige Folk vare mødtes. Babyloniernes
trofaste Iagttagelser, ikke mindst deres i Aartusinder
fortsatte Optegnelser om Formørkelser, bleve nu
Fælleseje og afgave værdifuldt Grundlag for senere
Fremskridt. Det var f. Ex. for en Del paa babyloniske
Forarbejder, at Oldtidens ypperste Astronom, Hippark, der
virkede paa Rhodos 165—25, byggede sine to
Hoved-opdagelser, at «Tævndøgnspunkterne stadigt rykke fremad
og at Aarets Længde er flere Minuter kortere end de
tidligere antagne 365 Døgn og 6 Timer.
Det var lettere for Østerlænderne at, tilegne sig
det græske Sprog end den græske Aand. Fornam de
end dens klare, kolige Tankegang som en svalende
Brise med Bud fra det Frie, saa virkede den dog
nærmest som Yifteslag, efter hvilke den omgivende Hede
blev dobbelt følelig. Skulde Regnestykket gøres fuldt
op, var det vislnok den græske Tankegang, der
paavirkedes stærkest fra Østerland. I hvert Fald syne
Sporene af Blandingen tydeligst paa dens forhen saa
blanke Flade. Dengang som længe tilforn og endnu
længe efter var desuden Kulturvinden østlig. Med indre
uimodstaaelig Kraft drev de store Tanker vesterpaa.
Fra Babylon kom Stjernetydningen, fra Persien Læren
om Godt og Ondt, Gud og Djævel; over Ægyptens
glødende Bund kogte Forestillingen om en treenig,
usynlig Gud, der dog blev synlig, og om dennes to
forskellige Naturer.
Grækernes Verdensbilled var som lagt til Rette
for Stjernetydningen. Fra den Tid af, at man havde
opgivet Pythagoræernes fantastiske Lære oin en
Centralild og en „Modjord", hvorved Sfærernes Tal ligesom
Dagenes var bleven ti: fra den Tid, man med
Aristoteles erklærede, at indenfor Fixstjernehimlens
Kuglerunding bevægede de syv Planeter sig i vidunderligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
