Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanken om Brodersamfund ogSelvhengivelse i Østerland. 1 j |
iling, hvad enten man saa kalder dem for
Menneskeheden eller Naturen eller Gud. Med kølig Ro kunde
derfor baade Epikuræere og Stoikere standse paa dette
Punkt og finde Svaret fyldestgørende. De nød dets
buede Glathed, tændtes ikke i Glød af dets tirrende
Tavshed. For dem var det nok, at Natur og Gud ere
Et; de sluttede fast og trygt fra den Halvkugle, der
sees, til den, der ikke sees, og berørtes ikke af
Brodden i, at det Bekendte altsaa er lig det Ubekendte.
Ganske anderledes hos Østerlændere. De kom
aldrig ud over Forestillingen om den flade Jord med
Himmelkuplen over. Selv om da. i Jødeland de samme
Tanker om Menneskenes Brodersamfund og den
Enkeltes Selvhengivelse for Andre kom frem, saa vare de
ikke Forestillings-bygte paa græsk Maade. I
Østerland stod alle Mennesker flokkede sammen, Hoved ved
Hoved, et Ørkenhav af Ansigter saa langt Synskredsen
rakte. En flad Kreds, hvor end ikke det Menneske,
der ofrede sig for Andre, ragede synderligt op, langt
mindre da nogen Natur, der kun var det Jordsmon,
hvorpaa man trampede. Men over det Hele svævede
Den, paa hvis Bud man var mødt, den Guds Aasyn,
for hvilket man var stedt. Som Himlen overgik
Jorden, saaledes overgik han alle Mennesker, hans Tanker
deres Tanker.
Naar da Svaret her var givet om det store
Menneskesamfund, der stod i Kreds, og den Enkelte,
„Offeret", der stod i Midten, saa manglede just det
Vigtigste, Svaret paa det ene afgørende Spørgsmaal om
Gud. De to førte med Nødvendighed til det tredie.
Idet da i Galilæa de to samme Svar lød tre
hundrede Aar efter, at de vare givne i Grækenland, saa
havde de ikke blot en anden Farvelød, andre
Afstam-ningsmærker end hist, men de vare først og fremmest
ikke sig selv nok, de krævede med Nødvendighed et
tredie, Røsten fra Gud. Og da, den jødiske Ståt gik
under, Folket splittedes efter at have afsat sin ædleste
Blomst, saa fuldbyrdedes her den vidt fremskredne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
