Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesus af Nazareth.
123
lod, som om de græd: „Dømmer ikke paa det I ikke
selv skulle dømmes. Elsker Eders Fjender! Gjører
dem godt, som hade Eder, velsigner dem, som Eder
forbande, paa det I maa vorde Eders Faders Børn,
som er i Himlene. Thi han lader sin Sol opgaae over
Gode og Onde og lader regne over Betfærdige og
Uretfærdige. Værer derfor fuldkomne, ligesom Eders Fader
i Himlene er fuldkommen!"1 Og dybere bøjede Jesus
sig, han havde vundet den tungeste Forstaaelse af
Ordet om „det Smertens Menneske". Ja: „slagen;
ramt af Gud; ydmyget". Ak. hvor svagt er dog hvert
Menneske, selv om det kalder sig med Hæderstitlen
„Menneskesønnen"! „Ingen er god uden Een, som
er Gud.1’
Eet stod endnu tilbage. Retfærdigheden maatte
ske Fyldest, den jordiske, den himmelske. Dømt efter
sit Lands Love til Døden, skulde han efter Jesaias’
Ord: „saares for vore Overtrædelser, knuses for vore
Misgerninger, Straffen ligge paa ham, at vi skulle nyde
Fred.":1 Hvor maatte ikke Afslutningen staae for Jesus,
der forudsaa sin Korsfæstelse, som et lysende Punkt,
paa engang vinkende og skræmmende. Bag dette
Uundgaaeligt var Befrielsen. Men det galdt om i al
denne legemlige Pine at opfylde Ordene: „Han led.
men han oplod ikke sin Mund som Lammet, der føres
til Slagterbænken, som Faaret, der er stumt mod den,
der klipper det." Han var forberedt, om end han
bævede i Bønnen: „Min Fader, er det muligt, da gaa
denne Kalk mig forbi! dog ikke som jeg, men som
Du vil!"4 Men da Alt samlede sig mod ham:
legemlige Pinsler, Alles Frafald. Synet af det forspildte Værk.
da tømte han Lidelsens bitreste Kalk i Smerten over
Gud. At Kærlighedens Gud, der blot ved et Ord havde
kunnet fuldbringe sin Vilje, vilde tilstede alt dette!
„Min Gud, min Gud! hvi har Du forladt mig!"
Jesus af Nazareth faldt som et Offer for
Modsætningen mellem hans Lands dobbelte Natur, mellem hans
Folks dobbelte Udspring, mellem den dobbelte Tanke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
