Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jesu Lære.
135
I Jesu Lære om Kærlighed havde Oldtiden udfoldet
sin skønneste Blomst. Epikuræernes og Stoikernes
Opfattelse af Menneskeheden som det store Brodersamfund
og den Enkeltes Opgave at hengive sig selv som Offer
havde her fundet sit reneste, sit inderligste Udtryk.
Thi Epikuræernes Venskab og Stoikernes Pligtopfyldelse
tændtes først indenfra ret i Brand ved Jesu Lære om
Menneskets Kærlighed, der stammer fra Gud. Det er
et Spørgsmaal, om ikke denne Jesu Tankegang maaske
ved at være fremstaaet under lykkeligere Forhold vilde
kunne have faaet en blidere Skæbne. Strax indpodet
paa den græske Opfattelse af Verden som det skønne
Kunstværk, vilde den maaske have været istand til at
skabe en ny Art af Bevægkraft, til at udspænde og
løfte Mikrokosmernes Kugleformer uden samtidigt at
sprænge dem. Men det faldt i dens Lod at fremspire
paa semitisk Grund og paa en Tid, hvor optrækkende
Vejr fra tre Kanter hurtigt skulde tilfyge dens
værn-løse Voxested.
Det gik da Jesus Lære som det var gaaet ham
selv. Ogsaa den blev korsfæstet, fordi den havde
ment sig selv Et med Gud, korsfæstet, efter at først
al Kærlighedens Indhold var brændt ud i Smerte,
Smerte over Verden, Smerte over sig selv, det er:
over Gud. Thi fra den Stund Guds Kærlighed under
Datidens Forudsætninger blev betegnet som Lærens
Indhold, var dennes Dødsdom udtalt. Naar nemlig
uendelig Kærlighed heldtes i saa skrøbelig en Beholder
som en Lysets Gud, der havde sin Modsætning i
Mørkets Gud, Djævelen, saa maatte, selv om det Hele
tættedes ved Treenighedslæren, Indholdet bryde
igennem og Formen sprænges. Hvor maatte ikke en
saadan Gud føie Smerte over sit eget ufuldkomne Værk.
Verden, der var endt i Synd! Og det hjalp ikke, at
han hengav sin Søn, sig selv, som Offer for at frelse
den, thi Djævelen kunde dog aldrig vindes. Kunde han
det, havde det Hele jo kun været en Farce og Guds
Menneskevorden unødvendig. Nej, i den evige Kærlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
