Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Araberne. Kristendommen og Solen.
Retningen af det Fremskridt, som Menneskeheden
gjorde under Arabernes Ledelse, lader sig kortest
betegne ved: religiøs Tolerance. Dette var ogsaa det
Punkt, hvor Datidens Begreb om Menneskepligt trængte
stærkest til at eftergaaes. Siden Kristendommens Komme
havde saavel dens Modstandere som dens Tilhængere
vænnet sig til at tage lige haardhændet og plumpt paa
dette Forhold. Naar Araberne her sloge ind paa en
anden Vej og toge Grundforestillingerne op til fornyet
Prøvelse, var det i Virkeligbeden fordi deres Himmelsyn
var forskelligt fra de Kristnes.
Kristendommens hvilede ensidigt paa Solen. Fra
Ægypten, hvor Solen havde spillet saa enestaaende en
Rolle, havde Kristendommen laant sin Lære om
Treenighed (Sol, Maane, ny Sol) og om Guds Fødsel paa
Jord (Sommersolhverv med Nilstigning). Fra Persien
havde den hentet sin Lære om Godt og Ondt, Gud og
Djævel, der jo vare de indre sjælelige Aftryk af Dagens
Sollys og Nattens Mørke. For Maanen var der kun en
liden og ubetydelig Plads i disse to Himmelsyn, og
den indsnævredes mere og mere. Derfor kunde ogsaa
Gudmoder ogsaa let skifte Køn ved Udvandringen fra
Ægypten og blive til den mandlige Helligaand, den,
som en Følge heraf, mindst tydelige Person i den
kristne Treenighed.
Denne Kristendommens Grundforudsætning, Sol eller
ikke Sol, Gud eller Djævel, slog bestandig stærkere og
stærkere igennem Læren. 1 dennes fuldt udviklede
Form var det netop den skarpe Modsætning, der bar
det Hele. Thi Guds Menneskevorden, Kristi Komme
til Jorden, var betinget af, at. Verden var bleven ganske
ond. Og Djævelen selv var uforbederlig,
Helvedspins-lerne evige, thi ellers havde jo saa stor en
Foranstaltning som selve Guds Fødsel paa Jord ikke været
nødvendig. Netop i Modsætningen i dens Skarphed laa
Forklaringen. Kun i den Udspiling, der førte til den
afgørende Brist, laa Sandheden. Enhver Art Tolerance
var i sin Bund Fornægtelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
