- Project Runeberg -  Livsbelysning /
151

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det Naturliges Ret.

151

saa uimodstaaelig! gjorde sig gældende. I Aarhundreder
hav de man lært, at Verden var et Intet, skabt af Intet
og i sig et Intet, kun opholdt i hvert enkelt Øjeblik af
Guds Almagt; at Ens eget Legeme, Ens naturlige
Drifter var det, der skulde dødes, det Syndige, det
Usande i En. Men nu med Et slog denne Tankegang
klik. Som ny Livskraft, som varmt Mod og frejdig
Trang rislede det Naturlige gennem alle legemlige og
aandelige Fornemmelser. Og som rødmusset, vinkende
Virkelighed laa hele Verden for En.

Hvorfor opstod denne Tro paa det Naturlige just
nu? Der var to Grunde, som man strax bliver vår.
Verden var med Et bleven saa stor og rig gennem alle
de nyopdagede Lande og deres vidunderlige
Frembringelser. Og samtidigt lærte man gennem den romerske
og græske Literatur en fremmed Tankegang at kende,
for hvilken det Naturlige stod som det i sig selv
Berettigede. Men under disse to iøjnefaldende Grunde laa
der en tredie dybere. Disse to vare kun de Draaber,
der behøvedes for at bringe Bægeret til at flyde over.
Thi selve den gammeldags Opfattelse var kun en
kunstig, det var den gradvise Indsnævring og Opslemning,
som Kirken gennem Aarhundreder havde gennemført
lige overfor de unge Folkeslags naturlige Syn og Sans.
Nu skete der mere end en Oversvømmelse; der foregik
et Digebrud tillige. Ud strømmede med ustandselig
Kraft, Evropa over. alle disse længe beherskede Drifter
og neddæmpede Tilbøjeligheder. Som frit Brus, som
Skumkog stod de op over alle Forhold, og medens Livet
selv udvidedes, foer de udefter, opefter, eet sprudlende
Væld af nyvakte Kræfter.

Det er vanskeligt at samle hele denne Bevægelse
i et fælles Billed. Netop Mangfoldigheden og det
tilsyneladende Uensartede er et Udtryk for den
tilgrundliggende Kraft. Ofte ytrede denne sig ikke i selve
det Maal, hvorefter der sigtedes, men blot i den
Voldsomhed, hvormed man gik paa. For at nævne et
Exempel, saa var der ved første Øjekast stor Forskel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free