- Project Runeberg -  Livsbelysning /
176

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176

Stjernetydning.

tidiges Horoskoper, den hemmelige Hovednøgle til hele
Datidens Historie.1 Blandt Tysklands Lærde lyse Navne
som Melanchthon og Kepler. Melanchthon holdt ved
Universitetet i Wittenberg Forelæsninger over
Stjernetydning, der gjorde saa megen Lykke, at de udkom i
fornyet Udgave 1559." Slige Forelæsninger vare
iøvrigt ikke noget for Wittenberg ejdommeligt. Ved
Universiteterne i Bologna og Padua vare særlige
Lærerposter i Stjernetydning. Kepler forfattede Almanakker
med Vejrforudsigelser og historiske Spaadomme efter
Stjernerne, og lige til sin Død vedblev han at stille
Horoskoper; et af de sidste, han stillede, var
Wallenstein.3 Ganske som Forholdet var i Skandinavien og
Tydskland, var det ogsaa i England, Frankrig og Italien.
Selv da Bacon, den store Herold for den nye Tids
Naturerkendelse, Aar 1623 udtalte sig om
Stjernetydning, forkastede han den ikke, men krævede den blot
reformeret. Han bekæmpede bl. a. den hidtil brugte,
vilkaarlige Beregningsmaade, der bestemte Planeternes
Virkninger efter de enkelte Ugedage og Timer i
Døgnet. Men han benægtede ikke Muligheden af, at større
jordiske Begivenheder som Oversvømmelse, Pest, Slag,
Oprør, Kongers Død og Folkevandringer kunde staae i
Forbindelse med Planeterne og altsaa maaske lade sig
beregne.4

Det vil allerede af det Meddelte være sandsynligt,
at Stjernetydningen nød Støtte hos Datidens regerende
Fyrster. Dette fandt ogsaa Sled i en overordentlig
Grad. Kejser Carl den 5te omfattede den med
Interesse. Kejser Rudolf den 2den søgte at drage de
berømteste Stjernetydere til sit Hof. I Frankrig var
Frants den 1stes Moder, Louise af Savoyen, en
begejstret Tilhænger; Katharina af Medicis havde megen
Tillid først til den italienske Stjernetyder, Cosimo
Rug-gieri. derefter til den endnu berømtere franske, Michel
Nötredame. Denne nød derfor ogsaa stor Anseelse under
hendes Søn Carl den IX, hvis Livlæge han blev.
Henrik den Fjerde lod Stjernetyderen Lariviére kalde til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free