- Project Runeberg -  Livsbelysning /
222

(1899) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 Den nye Periode. Menneskets Lidenhed.

Grundtanke: Verden er uendelig. Hermed er givet et
nyt Svar paa Afstanden mellem Jord og Himmel, paa
Forholdet mellem Dag og Nat, Lys og Mørke.

Er Verden uendelig, saa vi! dette med andre Ord
sige, at Afstanden fra Jorden opefter, udefter,
nedefter ogsaa er uendelig. Der gives overhovedet ingen
Himmel. Hvad vi kalde Himmel, er kun det blaa
Billed, der danner sig i vort Øje som Indtryk af det
uendelige Rum. Jorden er kun en lille bitte Del af
Verden, et forsvindende Fnug, og hver Enkelt af os
atter et uendeligt lille, forsvindende Væsen paa den
lille Jord.

Den første Virkning af denne Tanke er en isnende
Fornemmelse af Kulden, der strømmer ind fra det
uendeligt store Rum. en Gysen ved at føie sig saa
forfærdeligt ringe. Her er ingen Naade. Med det.
uendelige Rums høje Kuldegrad, ligegyldig for jordisk Liv,
omslutter denne Fornemmelse os, bortfryser vor
tidligere Følelse af egen Betydning, vor Barnetro paa, at
Alting kun seer paa os, drejer sig om os. Ad denne
Ydmyghedens Port maa Alle ind.

Denne Gysen for det Uendelige har sat sine
tydelige Mærker paa den nyere Tid. Medens Videnskaben
gjorde sine store Fremskridt i Himmelkundskab, medens
Newton fandt den bærende Kraft, der holder
Himmellegemerne i deres Baner, medens Laplace opdagede,
hvorledes et Solsystem som vort bliver til, har
samtidigt den almindelige Bevidsthed i Evropa sky vendt
sig fra Betragtningen af Nattehimlen, Uendelighedens
Billed. Ingen anden Tidsalder har været saa blottet
for direkte Himmelindtryk som vor. 1 London, Paris
København osv. veed ikke en af hundrede, om det
er Nymaane eller Fuldmaane, og hvor Karlsvognen
i Øjeblikket staaer. Nattehimlens Lys er blevet en
blot dekorativ Bestemmelse, der en flygtig Stund kan
fængsle ved en pikant Belysning med ejendommelige
Slagskygger, men iøvrigt ikke spiller nogen Rolle i
vor Bevidsthed. Vor Kundskab om Stjernehimlen hviler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:39:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/livsbelys/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free