- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
11

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11
Næste Morgen regnede det igen, og det havde taget
paa med at blæse. Den ene Sø efter den anden brød ind
imod Kajens Betonmur, satte lige ret op i Vejret endnu
en halv Snes Fod højere end Kajen og førtes af Vinden
ind over denne, saa den pjaskede ned over Skibene, der
laa indenfor. Det var jo ikke, som det skulde være, saa
dan at faa Søer over sig, skønt man laa i Havn og skulde
være beskyttet af en 12 Fod høj Kaj. Inde i Havnen var
Søgangen saa stærk, at Fortøjningerne hvert Øjeblik sprang,
og hele Natten igennem havde nogle af Søfolkene været
beskæftigede med at sætte nye Fortøjninger i Stedet for
dem, der gik i Stykker. Heller ikke den Dag var der
naturligvis Tale om at faa losset; skulde det blive saadan
ved, kunde det have lange Udsigter; men da Poti udmærker
sig ved sin store aarlige Regnmængde, viste den sig straks
fra en af sine mest karakteristiske — om end ikke elsk
værdigste — Sider.
Længere op ad Dagen blev det imidlertid Tørvejr, og
jeg gik da alene op i Land for at se mig om. Her mødte
jeg en Tatar, der standsede mig og, idet han pegede paa
en Mand, der kom gaaende med en Gris paa Nakken,
fortalte mig en hel Del, af hvilket jeg naturligvis ikke
forstod et Ord. Jeg forsøgte, om et: rNje panimeju!"*)
ikke skulde kunne standse den rivende Ordstrøm, men
forgæves, han blev ved, indtil Manden med Grisen kom
hen til os; saa fortalte han denne noget, idet han nu
pegede paa mig, og endelig fik jeg da ud af det, at han
vilde have, at jeg skulde vise Manden ned til Damperen.
Saa fulgtes vi ad; men da vi vare komne et Stykke paa
Vej, syntes jeg nok, at den Gris havde et noget mærkeligt
Udseende ; de fire Ben strittede ud til Siderne, men Tæerne
vare huggede af, tre af dem vare snørede til med Segl
*) «Jeg forstaar det ikke!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free