Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Hvor Fugtigheden paa Grund af Flodernes Oversvømmelser
bliver for stor, ødelægges Skovene, og her opstaa de uvej
somme Sumpe med deres sure Græsser, Siv og Rør, hvis
forraadnede Plantedele udbrede Billioner af skadelige Mi
asmer. Selv den almindelige Æl, der er saa hyppig i
Mingrelien, uddør paa Grund af for meget Vand.
Højere oppe bliver Stenegen det herskende Skovtræ,
og ejendommelige ere her de store Ørnebregner, der tit
brede sig over hele Skovbunden og ofte blive 9 å 10
Fod høje. Paa Grund af deres haardføre Mellemstokke,
der ligge tæt ved Siden af hinanden, ere de vanskelige at
faa Bugt med, naar et Stykke Jord skal tages ind til Op
dyrkning. Ilden, der anvendes saa meget i Kavkasiens
Skove, er magtesløs overfor Bregnerne, Ploven formaar
heller ikke noget, og intet Dyr rører dem. Jo længere
man kommer op i Bjærgene, des mere tiltager Antallet af
skovdannende Arter samtidig med, at de stedsegrønne
Buskvækster gøre sig gældende, selv om de staa inde
mellem Buske, der afkaste deres Løv ved Vinterens Be
gyndelse.
De almindeligste Træer, der her danne Skovene, ere to
Slags Ælmetræer, Hvidbøg, en halv Snes Ahornarter, vilde
Æble- og Pæretræer, Lind, Ask og højere oppe Bøg og ægte
Kastanje. Den sidste søger Lys og Fugtighed, men und
gaar hede Sletter, danner sjældent en sluttet Bestand, men
findes oftest indsprængt i Ungskoven, over hvilken det
lette Løv hvælver sig uden at hæmme Underskovens Vækst.
Den blomstrer i Juni Maaned og er da kendelig i lang Af
stand ved de lange, smalle, lysegule Hanrakler. Hvor
Bøgetræerne optræde i større Mængde og med deres tætte
Løv udelukker den mindste Solstraale, findes naturligvis
ingen Underskov. Rødbøgen gaar temmelig højt op og
danner i enkelte Egne, som f. Eks. i „Lille Kavkasus", selve
Trægrænsen. Hvor Ahorn, Ask og Eg kun i ringe Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
