Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Det var Aftenen før den Dag, Anag skulde kende sin
Lykke, det var Aftenen før Brylluppet. De trolovede van
drede sammen ved Foden af Bjærget, og Anag udbrød:
BO Du mit Hjertes elskede, giv mig Lejlighed til at
bevise Dig min Kærlighed og min Ret til at kalde Dig
min Hustru!"
Noila tav.
«Skal jeg uden Dolk opbyde det vilde Dyr til Kamp
i dets Hule? Skal jeg klatre op paa Bjærgets Top, hvor
Ørnen bygger sin Rede? Skal jeg bringe Dig Muslinge
skaller til det skønneste Halsbaand for din Svanehals fra
Bunden af det kaspiske Hav? Vil Du forfriske dine Læber
med Sne fra Toppen af Elbrus, saa skal jeg hente den!"
Noila skælvede ved at høre Navnet Elbrus ; men endnu
tav hun, og Anag vedblev:
«Udtal et Ønske, Du min Sjæls Barn, og det skal blive
udført med Almagtens Hurtighed. Man formaar alt, naar
man elsker Dig!"
«Jeg vil se Elbrus," sagde Noila, idet hun lagde sit
Hoved op til sin elskedes Bryst, «jeg vil se Elbrus, naar
Maanen kaster sin Sølvglans hen over Bjærget."
Anag blegnede.
«0 lad mig se Elbrus i Maaneskin!" bad Noila atter.
Anag elskede Noila, han elskede hende altfor højt.
Han kunde ikke sige Nej til hendes Bøn, dog sagde han
endnu :
«Din Fader vil vente paa din Tilbagekomst og
ængste sig!"
«Vi ville komme tilbage og fortælle ham, at vore
Øjne have set det, som intet menneskeligt Blik endnu har
vovet at beskue, og hans Glæde vil udslette hans Taarer."
«Du ved, Noila, at denne Time tilhører Nattens Aander,
at Ariman samler dem omkring sig paa sine Ismarker, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
