Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
blev af Rusland bekræftet som Fyrste af Mingrelien. I
1810 gik Fyrsten af Gurien, Mamia Gurieli, Bedste
fader til den nulevende Fyrste af dette Navn, ind under
russisk Overherredømme, og efter at den sidste Rest af
tyrkisk Georgien med Fæstningen Achalzik ved Freden i
Adrianopel 1829 er bleven afstaaet til Rusland, staar hele
Georgien under russisk Herredømme.
Efter at Georgien var kommet ind under Rusland,
forandredes naturligvis meget, og alle Midler anvendtes af
den russiske Regering for at faa de nye Undersaatter til
at blive Russere med Kød og Blod. I Begyndelsen lod
Georgierne sig ogsaa dupere af den russiske Civilisation
og glemte samtidigt enhver national Følelse i den For
nøjelsernes Rus, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede
bemægtigede sig de højere Krese i Georgien, hvor Tonen
blev angiven af de russiske Officerer, der i Mængde
strømmede til Kavkasus, enten fordi de havde gjort sig
temmelig umulige hjemme, eller fordi de tragtede efter
Berømmelse i Felttogene mod Kavkasusfolkene. Ganske
vist koketteredes der med det georgiske Væsen, og flere
af de i Tiflis boende Russere antog den georgiske Dragt,
men der fandtes i Virkeligheden ikke nogen sand Følelse
for den georgiske Nationalitet. Anakreontikeren Alexander
Tschavtschavadse, en Søn af den ovenfor nævnte Fyrst
Garzevan, blev paa denne Tid det georgiske Salonlivs
Digter, medens den Blaserthed og Livslede, som det
tomme Selskabsliv ganske naturligt førte med sig, fik Ud
tryk i Nikolaus BarataschviWs Digte.
Det fremmede Væsen var imidlertid temmelig unatur
ligt for Georgierne, og det vårede ikke længe, før de kom
til Erkendelse af, at de selv ejede en gammel Kultur," som
det vel var værd at bevare og bygge videre paa. Alle
deres Digte fra den senere Tid aande da ogsaa en varm
og begejstret Fædrelandskærlighed, blandet med dyb Ve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
