Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Palads. Her flokkedes de statelige georgiske Riddere om
deres fejrede Dronning, Faklerne blussede, Fest fulgte paa
Fest, Musik tonede overalt, og her lød Rustavelis Sang til
den store Dronnings Pris. Men Billedet skifter. Kun
rygende Brandtomter betegne Byens Plads, Kvinder og
Børn føres bort af de fremmede Erobrere, Resten skjuler
sig i Huler rundt omkring i Bjærgene, og den ensformige,
klagende Musik lyder atter i ens Øre. Saa mindes man
den moderne, russiske Del af Byen med Sporvogne og
Arbaer, nationale og evropæiske Dragter imellem hinanden,
hele den uharmoniske Blanding af asiatisk og evropæisk,
og man faar Indtrykket af noget übehageligt. Men atter
fængsles man af den betagende Udsigt over den sovende
By og det maanebelyste Landskab, hvor Kavkasuskædens
sneklædte Kam funkler imod Nord.
Det maa have været en saadan Aften, at Elias Tschav
tschavadse har givet sin Stemning Luft i følgende
Elegi.
I Maanenattens drømmeblege Blaa,
dybt under mig jeg ser mit Hjemlands Egne,
mens i det fjerne Gletscherne sig tegne
og stolt som ranke Sølverkæmper staa.
Hvor tyst! Har Du, min Moder, intet Ord,
Du kunde hviske mig, din Søn, i Øre?
— Georgien sover under Nattens Flor,
et Smertenssuk er alt, hvad jeg kan høre.
Jeg staar alene. Høje Bjærges Skygger
har sluttet Kres om denne bange Nat.
Naar kommer Solen, der med Roser smykker
mit stakkels Land, som Lyset har forladt?
(Oversat af Alfr. Ipsen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
