- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
184

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184
I første Eksempel sammenlignes Muridens*) endelige
Maal med en Perle; men den, der vil finde Perlen, maa
først gaa om Bord i et Skib og fare ud paa Havet, paa
hvis Bund Muslingen ligger, der omslutter den kostelige
Perle.
Anvende vi Billedet med de fire Trin, ad hvilke Menne
sket naar op til Allah, paa Forholdene i Daghestan, saa
ledes som de særlig udviklede sig under Schamuil, saa
staar Folkets store Masse paa det første eller laveste Trin.
Her behøves endnu en Tømme, en højere Ledelse, derfor
maa der strengt holdes paa nøjagtig lagttagelse af Schariat
eller den ydre Lov; thi den indre Stemme vil paa Grund
af manglende Erkendelse ikke altid lede til det rette. Paa
det andet Trin staa Muriderne. De behøve ikke mere
nogen Tøjle; for dem er den ydre Lov overflødig, thi en
hver sand Muride, enhver, der virkelig stræber efter Sandhed,
er god, fordi han ved, at kun Dyden fører til Sandheden.
Naar han giver Almisse, saa er det ikke, fordi Schariat
foreskriver det, men fordi det gør ham ondt at se den
fattige lide. Han overholder punktligt ethvert Paabud om
Renselse før Maaltidet og før Bønnen, men ikke fordi det
er paabudt i Koranen, men fordi det er ham en Trang,
og fordi han ved, at kun i et rent Legeme kan der bo en
ren Sjæl. Det samme gælder i en endnu højere Grad om
Schamuils Statholdere (Naiber), der staa paa det tredje Trin.
Paa det fjerde og højeste Trin staar endelig Schamuil
alene, i umiddelbar Forbindelse med Allah. Hans Ord ere
Allahs Ord, og hans Befalinger ere Allahs Befalinger. Han
er Solen, fra hvilken Statholderne — ligesom Maanen —
modtage deres Glans for omgivne af Muriderne (Stjernerne)
at kaste Lys ind i Folkets mørke Nat.
*) Muride betyder paa Arabisk den stræbende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free