- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
331

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

331
gjorde han ogsaa, hvilket var saa meget mærkeligere, som
alene Taksten for en Vogn til Jelisavetpol er 1 Rubel.
Jeg var i høj Grad forbavset over, at han gik ind
paa mit i Skæmt fremsatte Forslag, og jeg lovede mig
selv, at jeg skulde udbrede hans Ros over hele Evropa
og særlig for alle Hotelværter fremholde ham som et
Eksempel til Etterfølgelse ; thi han kunde naturligvis ikke
gøre for, at Kusken, da vi havde kørt i 5 Minutter, stand
sede ved en Sidevej og erklærede, at nu vare vi ved det
Sted, hvor jeg skulde af. Jeg protesterede, men han for
sikrede, at han ikke havde faaet Betaling for at køre mig
længere. Jeg holdt imidlertid fast ved, at han i det mindste
skulde køre mig til Jelisavetpol, og da jeg var bestemt i
min Fordring, gik han til sidst ogsaa ind herpaa.
I det dejligste Vejr nærmede vi os den for sine Haver
•og hundredaarige Plataner bekendte Stad. Alle Kanaler
og Render vare rislende fulde af Vand. Træerne stod
friske og grønne, oppe i Rederne peb Fugleungerne, Luften
var klar og ren, Himlen straalende blaa, og i Baggrunden
lukkedes Udsigten af de endnu sneklædte Bjærge.
Byens egentlige Navn er Gandscha efter den lille Flod,
ved hvilken den ligger, og den var i sin Tid Sædet for en
mægtig Chan, der gav Georgien og senere Rusland nok at
bestille; men paa den hellige Elisabets Dag i Aaret 1804
blev den erobret af Russerne og fik fra da af Navnet
Jelisavetpol o: Elisabets By. Den gør et ganske betyde
ligt, men fuldstændig asiatisk Indtryk. Gaderne ere krumme
og snavséde og Husene smaa med Galerier og Balkoner.
Ved Enden af det store, lange Torv med Boder paa
bægge Sider ligger en anselig Moske, der skal være bygget
af Schah Abbas. To prægtige Minareter danne Indgangen
til en Slags Forgaard, der er overskygget af mægtige
Plataner, hvis Stammer maale over 5 Fod i Diameter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free