- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
333

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

333
I Jelisavetpol traf jeg en tysk Kolonist, der just skulde
til Helenendorf, og jeg kom da op at køre med ham.
De fleste tyske Kolonister stamme fra indvandrede
Schwabere, for største Delen Wtlrttembergere, der i Aaret
1818 forlod deres Hjemstavn, da Regeringen indførte en
ny Psalmebog, som de gode Bønder fandt altfor aandløs.
De vilde ikke lade sig berøve deres gamle, troskraftige
Psalmer, der havde været saa mange Slægter til Trøst og
Opbyggelse, og da Kejser Alexander I foruden fri Reli
gionsøvelse og god Modtagelse ogsaa lovede dem en direkte
Pengeunderstøttelse , drog omtrent 1500 Familier til Rus
land, hvor Regeringen anviste dem Land i Nærheden af
Odessa. Da de imidlertid ikke rigtigt vilde trives her, fik
de efter Ansøgning Lov til at drage til Kavkasus, hvor de
grundede 7 Kolonien Ny-Tiflis, Alexanderdorf, Elisabetthal,
Katharinenfeld, Marienfeld, Annenfeld og Helenendorf, af
hvilke de 5 første ligge i Guvernementet Tiflis, de 2
sidste i Guvernementet Jelisavetpol.
Men ogsaa her gik Kolonisterne haarde Kampe i Møde og
maatte gennemgaa tunge Hjemsøgelser. Da Perserne i Aaret
1825 uden Krigserklæring faldt ind i Kavkasus, bleve Annen
feld og Helenendorf besatte og ødelagte af Fjenden. Den
14de August samme Aar gik den blomstrende Koloni
Katharinenfeld op i Flammer, Haverne og Kornmarkerne
bleve ødelagte og Kolonisterne nedhuggede eller bortførte.
Jermolofs og Paskjévitsch’es Sejre befriede ganske vist i
det næste Aar Kavkasus for de røverske Horder; men for
en stor Del af Kolonisterne kom Hjælpen for sent. Dertil
kom endnu, at man ved Anlæggelsen af Kolonierne ikke
var gaaet frem med tilstrækkelig Forsigtighed, saa at flere
af dem paa Grund af usund Beliggenhed maatte flyttes.
Men med beundringsværdig Udholdenhed overvandt man
tilsidst alle Vanskeligheder , og de fleste Kolonier ere nu
rige og velstaaende. Kun Alexanderdorf, der ligger en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free