- Project Runeberg -  Kavkasus : Rejseminder og Skildringer /
342

(1891) [MARC] Author: Olaf Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342
Dybt under os snor Aragua sig som en Sølvaare paa
Bunden af Afgrunden. Vi høre ikke længer dens Brusen,
dertil ere vi for højt over den; men desværre faa vi ikke
længe Lov til at nyde det storartede Syn over Dale og
Bjærge — tætte Skyer stryge ind i Kløften og lndhylle os
i en tæt Taage. Da møde vi nogle Drenge. Kusken giver
sig til at spille Lesghinka, og Drengene danse dertil. Men
vi komme højere op. Skyerne svæve neden under os, og
vi faa den dejligste Udsigt til skinnende, hvide Snetoppe.
Efter 3 Timers Kørsel naa vi Guda-ur, der omtrent
ligger 3000 Fod højere end Mleti og er den højest liggende
Poststation ved den grusiske Militærvej. Man kan nok
mærke, man er kommen til Vejrs. Her er temmelig køligt,
og hist og her ligger der Sne.
Vi skifte Heste, og saa gaar det videre, endnu højere
op ; vi naa op til Sneen og køre ind mellem høje Snevolde,
som ere opkastede af Bjærgboerne, der just ere i Færd
med at rydde Vejen. Hvorhen man end vender Øjet,
møder det Sne og atter Sne, skinnende, funklende Sne.
Det skærer i Øjnene, saa Taarerne trille en ned ad Kinderne.
Gid der dog var eet eneste Sted, hvor der ikke laa Sne,
og hvor Øjet kunde finde Hvile! Men et saadant findes
ikke, Sneen dækker alt.
Endelig naa vi det højeste Punkt, og Barometret an
giver en Højde af c. 8000 Fod over Havfladen. De forreste
fem Heste blive spændte fra og førte tilbage til Guda-ur,
hvorefter vi rask køre videre ned ad den stærkt slyngede
Vej forbi Krestovaja-gorå. Hurtigt ere vi ude af Sneens
Regioner og naa Kl. lOV2 Poststationen Kobi.
Paa det næste Stykke kommer man forbi flere A-uler,
der med deres Lerhytter minde en Del om Svalereder.
Som oftest ligge de paa de mest utilgængelige Steder, om
givne af dybe Afgrunde, og man kan vanskeligt forståa,
hvorledes Beboerne kunne komme op til dem. Dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lokavkas/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free