Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
i Høiden. Allerede dette foraarsager en egen og
ganske ny Fornemmelse. Den Bevægelse, der fører
os opad, er fuldstændig umærkelig for os,
men vi vide, at vi stige tilveirs, thi Paris udbreder
sig lidt efter lidt under vore Blikke og snart om-
fatter vi det i sin Helhed, som det ligger der kranset
af sine grønne Marker, og vi vifte et sidste Farvel
til alle dem, der stirre efter os — enkelte endog-
saa med taarefyldte Blik.
» Hvor skjønt! Hvor skjønt!* Det er de første
Ord, der undslippe vore Læber.
Ingen Beskrivelse formaar at gjengive det Pragt-
fulde ved et saadant Panorama, alle Forsøg derpaa
ere havnede i det Naive eller Latterlige. Ingen nok
saa henrivende og storartet Naturscene, iagttaget fra
Toppen af et høit Bjerg, giver nogen Ide om det
Storslagne ved et saadant perpendikulært Vue.
Først ved et saadant opdager Mennesket, at Jorden
er skjøn, at Atmosfæren omgiver denne Verden
med en Livets Straaleglans, og at hele Skabningen
er en eneste umaadelig Harmoni. Ja Livet hæver
sig som en Lovsang fra den af Solstraalerne kys-
sede Jord.
: Den første Fornemmelse man har, er en ke
ukjendt Følelse af Velvære, hvortil saa kommer en
Smule forfængelig Stolthed ved saaledes at se alle
sine Medmennesker over Hovedet samt Glæde over
det storartede og høist overraskende Skue. Be-
vægelsen er aldeles umærkelig (Luftskipperen
bør drage vel Omsorg for sit Fartøis Ballance,
inden han kapper Ankeret; han bør ikke stige
hurtig tilveirs, men hæve sig ganske sagte, baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
