Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Midnat! Det hvide Skyhav strækker sig fra
Horizont til Horizont og skjuler ganske Jorden;
undertiden danner der sig runde Aabninger under
os, eller vi trænge frem gjennem dybe Dalsænknin-
ger uden at berøre Skyerne.
Hvor faste og solide de se ud disse snehvide
Skyvidder, man glemmer Tomheden og Ødet om-
kring sig og nærer et ubestemt Ønske om at stige
ud af Gondolen forat strække sig en Stund paa
det bløde Sneleie — det er Luftens Sirener, som
lokke os! Å
Men, o Under! Om Maanens sølverne Skive
danner sig pludselig en gylden Straalekrans omgivet
af et trefarvet Baand, rødt, grønt og blaat. Sky-
erne se ud som en skummende Flade, et Hav af
Sølv, over hvilket Maanen med sit lysende Diadem
troner, medens den blinkende Syvstjerne i Nord hol-
der Vagt ved dens Kongestol.
Hvad er det for en Skygge, som ligeledes er
omgiven af en svagt farvet Glorie og bevæger sig hen-
over den hvide Flade. Det er Skyggen af Ballonen,
vor egen Skygge, der følger os paa vor luftige
Færd og viser os et af de smukkeste Antheli-
fenomener.
Klokken 1 om Morgenen. Der aabner sig
et Svælg under Ballonen. Vore Blik dukke ned
deri og opdage Jorden. Vi gjenkjende Kridtklit-
terne, som strække sig mellem Reims og Soissons,
og finde, at vi bestandig gaa i nordøstlig Retning
med Tendens til at gaa ret i Øst. Dette er en saa
meget behageligere Opdagelse som vi i de sidste
ti Minutter fjernt i Nord have iagttaget et uroligt
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>