Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
vægelse og han vilde i Mørket være falden ned fra
500 Meters Høide, medens vi ved den derved frem-
bragte Lettelse i Ballonen med en rasende Hurtig-
hed vilde være farne op mod Zenit. Det vilde
vistnok fra et scenisk-dramatisk Standpunkt betragtet
været et saare interessant Fænomen og tillige dannet
et Supplement til Gallileis Experimenteren med
Legemers Fald, men det var ikke i denne Hensigt
vi vare gaaede tilveirs, og vi bad derfor vor for-
vovne Reisekammerat om at forholde sig rolig, og
det i en Tone, der tilstrækkelig klart tilkjendegav
ham vor Vilje.
Hvor skjøn den var denne koldt lysende
Maane, der ledsagede og lyste for os hele Natten!
Det var ligesom den nysgjerrig tittede frem fra de
lette Smaaskyer, der legte omkring dens Aasyn og
forbauset betragtede den lille nye Drabant, der fra
Vest mod Øst dreiede sig omkring Jorden. Det
saa ud, som om den betragtede os med sympathiske
Blikke og ligesom stillede sig i et mere intimt For-
hold til os. Ikke langt fra den straalede en Stjerne
med intens Funklen gjennem Atmosfæren. Det var
Jupiter, den umaadelige Klode, Solverdenens Hoved-
stad: Himmelens Smykker, ligesom strøede om-
kring i Rummet, kastede sine Guld- og Sølvstreif
gjennem Atmosfæren, og flere Gange saa vi faldende
Stjerner ligesom løsrive sig fra Himmelen og for-
svinde i Atmosfæren under os.
Vort Lufiskib var underkastet stærke Sving-
ninger; det steg og faldt efter Temperaturfor-
andringerne i de forskjellige Luftlag, og disse var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
