Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
løse! ikke at tale om alt det Nye og Uventede,
som vel altid her vil spille den største Rolle. Naar
man til den videnskabelige Nytte føier den ene-
staaende Fornøielse, man har af saadanne Luft-
reiser, kan man ikke noksom forundre sig over, at
de saa sjælden ere blevne iværksatte i det Aar-
hundrede, som er forløbet, siden Montgolfier lod
den første Ballon flyve op i Luften. Man hører
ofte, naar Talen er om Ballonreiser, den Udtalelse:
,Man ved jo ikke, hvor man gaar hen.* Det er
en Vildfarelse. Man ved altid, baade hvor man er,
og i hvilken Retning man gaar, og i Almindelighed
kan man ogsaa stige ned, hvor man vil. Vistnok
kan Luftstrømmene variere baade med Hensyn til
Retning og Hastighed, og en Smule Uvished er
uadskillelig fra en Ballonfart, men heri ligger netop
Fornøielsen ved den: det Nye, det Ukjendte, det
Overraskende. I saa Henseende er den et Billede
paa Livet. Hvad er vel enhver af os andet end
en levende Luftboble, der føres afsted af Skjæbnens
vexlende Vinde for lidt før eller lidt senere — alt
efter Luftstrømmens Hastighed — at føres ind i
den mystiske Havn, hvor man ikke mere letter
Anker. Lykkelig den, som gaar der ind i Aftenens
stille Fred, med Smil paa Læben og Hjærtet fuld
af Haab. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
