Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^0^
Tilstdst udbrød Bendixen, stixxende tankefuld ud i
Horizonten, hvør Himmel øg Hav hexøxte hinanden: Del
er føxundexligt, føm Enhper indretter stg Udødeligheden
øg Livet hiinstdes efter eget Behag , og hvørledes man
strides øm at faae hinanden til at forefkrive Vorherre
de famme Negler. Som om Livet hiinstdes hlev
eon-stitueret ved en Majoritetshestutning ! Udødeligheden ^
hvad er den Andel end hele Menneskelivets Pøest, den
Kilde, hpørfra enhver pøetifk Følelfe udstrømnier. Naar
Pøesten døer i mig, døer min Sjæl, øm end Legemel
lever eil Stund endnu. Der gives ingen Udødelighed
uden sør den, der troer derpaa, og den, søm trøer
der-paa, hehøver ingen, hans Liv har værel skjønt nøk, hail
har faaet Lønnen før stn Trø. Jeg lrøer paa den evige
Pøest øg det evige Liv.
Du er ingen Jøde, Bendixen, fagde Gxøndal.
Det kan gjerne være, men jeg er heller ingen Christen!
Bendixen ! Hax Du senere seel den lille Clara, dex
hlev udskxeveli i søxxige Uge? xaahte man fxa del ha-
geste Sæde.
Nei, jeg hax ikke, svaxede Bendixen i en
æxger-lig Tone.
Hun kastede dog altid stne smægtende Oine paa
Dig. Du veed nok, hvox hun hoer; meil Du pil
he-holde hende søx Dig selv
Aa, jeg høldex ikke af de smæglende Oine. De løve
Mere, end de holde ^ og Mexe, end de kunile opfylde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
