Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligger ogsaa almindelig protoplasmadele (maaske levninger af bindevæv?). Undertiden er kjernen istedetfor midt paa fiberne
beliggende nærmere en af enderne (b. eller endog mellem en af endernes forgreninger (a.. Muskelfiberen selv synes at have
en ganske svag, langsgaaende striering.
De segmentate hudkjertelsække (Saugnäpfe).
Merkelig nok har alle tidligere forfattere uden undtagelse været enige om at betegne de mellem hvert fodpar
beliggende organer med deres runde eller ovale aabninger som sugeskaale (Saugnäpfe, suckers). Ingen synes at have næret
tvivl om disse organers betydning som hæfteredskaber, de fleste beskriver dem tilhørende og omgivende muskellag. F. S.
Leuckart var den første, der opdagede dem; han beskriver hos M. costatum fire par ovale saadanne. Siden er de af Loven,
v. Siebold, Semper bleven nærmere beskrevne ogsaa hos andre arter. Semper finder deres lumen beklædt med et
storcellet plasterepithel. L. v. Graft" giver ett end udførligere beskrivelse af deres finere bygning. Han siger blandt andet:’)
..... Die Cuticula des Korpers setzt sich gleichmässig auch auf das Pflasterepithel der Saugnäpfe fort......Dagegen
constatirt man leicht bei M. cirriferum und den nächst verwandten Formen die einfachen Schichten von Ring- und von
Radial-fasern, welche hier die diinne Saugnapfwand zusammensetzen. Complicirter ist der Bau bei M. glabrum. Hier wirdt der Saug-
napf gegen die Leibeshöhle von einer muskulosen Kapsel, der Fortsetzung des Hautmuskelschlauches, begrenzt......Die
Dicke der Saugnapfwand vvird fast ganz ausgefüllt durch radiale Muskelfasern, welche, zwischen Kapsel und Pflasterepithel
aus-gespannt, eine ähnliche compakte Masse bilden, wie der Bulbus musculosus des Rüssels und als eigentliche Dilatatoren des
Saugnapflumens die Saugwirkung bedingen. Zwischen diesen radialen Fasern tindet sich ein Gewebe feinster
Bindesubstanz-fäden mit zahlreichen eingestreuten ovalen Kernen.«
Som det vil sees, synes disse saakaldte sugeskaale at være temmelig nøiagtig undersøgte af de tidligere forfattere.
Det vakte derfor ikke lidet min forundring, da mine undersøgelser førte mig til resultater, der stod i absolut strid med de fleste
tidligere angivelser. Jeg fandt disse organer ikke at være sügeskaaler men derimod exkretoriske organer, med et hos enkelte
udpræget flimmerepithel, jeg vil foreløbig kalde dem hudkjertelsække. Saa langt fra at være omgivet af tyndere eller
tykkere lag af Ring- und Radialfasern , var de derimod yderst sparsomt omgivne af muskler. Hvorfra Graffs hos M. glabrum beskrevne
kompakte muskelmasse, der skulde ligne svælgrørets muskelbulbus, skriver sig, forstaar jeg ikke, jeg har paa mine præparater ikke
kunnet se antydning til nogen lignende. Heller ikke har jeg kunnet finde Semper’s og Graff’s plasterepithel. Ifølge mine
undersøgelser bestaar disse organer hos de af mig undersøgte arter af en ydre rund eller oval aabning omgivet af ringmuskler og radiære
muskler (tab. VIII. fig. 21 & 22. hvorved aabningen kan lukkes, samt et indre sækformet lumen med vægge, der ikke
er muskuløse og ikke beklædte med noget plasterepithel, men derimod meel et storcellet, kjertelagtigt væv med
flimmerepithel og korte, men tætsiddende flimmerhaar. Ind mellem dette kjertelvæv trænger af og til enkelte af de
dorso-ventrale muskelfibre (fig. 20, m’). Disse optræder dog ikke hyppigere end overalt ellers i legemet, og der kan altsaa
selvfølgelig ikke blive tale om, at organerne kan erklæres for sugeskaale. Den ydre aabning kan som sagt dels være
rund, dels oval. Fig. 22 sees exempel paa det første (hos M. cirriferum), fig. 21 (fra M. giganteum) paa det sidste.
Begge aabninger ser vi omgivne af ringmuskler, der tydeligvis tjener til lukning, medens de radiært udstraalende muskelfibre
tjener til aabning. Paa tversnit af disse segmentalorganer vil sees, at aabningernes omgivende vægge eller læber er af
forskjellig tykkelse hos de forskjellige arter. Hos M. cirriferum er væggene tyndere (fig. 20) og de indenfor hinanden gjennem
væggenes tykkelse liggende ringmuskler (sphinctere, sph.) som følge deraf færre, medens aabningernes vægge f. ex. hos M.
giganteum (fig. 19) er betydelig tykkere og mer fremspringende og har langt flere ringmuskler (sph.), der dog til gjengjæld er
betydelig tyndere (sammenlign fig. 21 med 22 og 19 med 20). Hos M. graffi er læberne ogsaa temmelig tykke og omgivet
af flere ringmuskler; i end høiere grad er dette tilfældet hos M. glabrum. De fra aabningerne radiært udstraalende muskler er
dels grene fra dorso-ventrale muskler (fig. 19, m. og 20, m.), dels mer horisontalt forlobende muskelfibre (fig. 19, m’). I
bindevævet rundt aabningerne optræder hyppig celler med kjerner noget lignende de almindelige bindevævskjemer, men med ud-
Graff: Genus Myzostoma p. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
