Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blomsterplanter.
Soleiefamilien.
Vaarkaal (fig. 1).
Planten har 4 hoveddele, nemlig rod, stængel, blad og
blomst.
Roden bestaar af mange diredder. Nogle af birødderne
er tykke og opsvulmede.
Stængelen bærer bladene og blomsterne. Den er grøn
og saftig. — Planter med saadanne stængler kaldes der.
Bladene bestaar af 3 dele: skeden, stilken og pladen.
Gjennem bladpladen gaar der mange striber, som grener sig
i alle retninger; de kaldes d/adnerver. Fra grunden af pladen
gaar der ud flere hovednerver; fordi nerverne derved faar en slags
lighed med fingrene paa en haand, kaldes bladet Zaandnervet.
Bladpladen er Zjerteformet. I randen har den smaa indsnit
og kaldes derfor andet.
Blomsten sidder i toppen af stængelen. Den øverste
del af stængelen kaldes b/omsterstilken. Enden af denne, som
blomsten er fæstet paa, heder b/omsterbunden. Paa blomster-
bunden finder vi fastvokset:
1. Yderst 3 smaa blade. De kaldes dægerblade og
danner tilsammen dægeret.
2. Indenfor bægeret finder vi 7 eller flere gule blade.
Dette er &ronbladene, som tilsammen danner &romen.
3. Indenfor kronen ser vi en mængde traade med en
udvidning oventil; det er sføvbdærerne. Stilken kaldes s/øv-
1 — Lærebog i naturkundskab for byfolkeskolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
